Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ø
Billedhuggeren.
Paa et smukt Landsted i Nærheden af Lissabon boede
et Par unge Folk. De levede kjærlig sammen, men meget
ensomt; thi Manden var overordenlig skinsyg. Han kunde
sige sig selv, at det var uden Grund, men formaaede ikke
at bekæmpe den Blanding af Smerte, Vrede og Angst,
som opkom i hans Sind, naar en anden Mand saa paa
hans Hustru, og da hun var af et blidt Gemyt, fandt hun
sig for hans Skyld i at leve afsondret fra Verden.
Den Eneste, der kom i deres Hus, var en ganske ung
Billedhugger, en Barndomsven af Don Camillo — saa-
ledes hed Ægtemanden. Han var paa en Maade Postbud
imellem dem og Verden, bragte dem alt Nyt, men med Liv-
lighed og Glæde, saa at Huset ligesom blev lysere, naar
han saas komme. i
En Dag bragte han en Nyhed, der vedkom ham selv:
Han havde ved Akademiet vundet den første Pris, han
var paa Veje til at blive en berømt Mand. Men i Maaden,
hvorpaa han fortalte det, eller rettere: i det Blik, hvor-
med han saa paa Donna Antonia, forraadte han, at det
var for hendes Skyld han havde stræbt, af hende han
havde suget Begejstring.
Don Camillo bemærkede ikke dette hastige, lidenskabe-
lige, hengivelsesfulde Blik; men ved at møde det blev
Donna Antonia tilmode, som om hele hendes hidtidige
Liv havde været en Drøm eller en Fejltagelse, som om
hun aldrig havde elsket nogen Anden end den unge Billed-
hugger.
Hun forudsaa, hvilken forfærdelig Ulykke der vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
