Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VU:
Lureley.
Studenterne fra Bonn vare paa en Udflugt langs Rhinen,
og efter at have besøgt Bingen og den berømte Lureley
Klippe holdt de om Aftenen et Komment eller lystigt Lag
i Ruinen overfor St. Goar, der kaldes die Katze. De
havde ladet det store, øde Rum, der engang var Hallen,
gjøre nogenlunde ryddeligt for Grus og Sten og ladet an-
bringe et stort Bord og Bænke. Ogsaa var der blevet
bragt Ridderdragter og Sværd dertil, saa at de sad i Hal-
len som gamle tyske Stridsmænd, og beskinnede af nogle
Fakler samt af Himlens Stjerner — thi Hallen havde ikke
længer Loft og Borgen ikke Tag — talte de om mange
Ting og sang endel af de skjønne Sange, hvorpaa Rhin-
landet er saa rigt. Saa sang de sig tørstige og drak sig
igjen syngende.
Blandt disse Studenter var der en med digterisk Hang,
men som ikke kunde synge, og i hvem Melodierne sam-
lede sig med deres store Magt. Hvad de indeholdt af
Længsel og Forjættelse, af dristig Mandsvillie og fine
Kvindesmil, blev for ham til en indre Verden af lyse og
dog vemodbringende, hastig farende Billeder, som gjorde
Sjælen ondt ved selve deres Dejlighed. Han var fra de
schlesiske Bjerge og hed Franz Georg. Efterhaanden vir-
kede det Hele, Sangen, Vinen, Fakkelglansen, Stjerne-
skinnet og Melodierne saadan paa ham, at det forekom
ham, som om det, der dybest og inderligst vedrørte hans
Sjæl fra dens Hjemstavn, ventede paa ham etsteds, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
