Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KÆRLIGHEDSHISTORIER FRA MANGE LANDE 43
»I die Maus!" raabte Franz. ,,Men der er jo ikke til
at bo!"
»Ligesaa godt som i die Katze," svarede den Gamle.
»Sig mig Sandheden, Du skjønne Pige!" sagde Franz;
»af Din Mund vil jeg tro Alt." 2
»Det er, som min Moder har sagt," svarede den unge
Kvindeskikkelse.
»Maa jeg da følge med Eder til Borgen .... eller have
I Magt og Ledsagelse nok, blive alle Klippestykker her
til Riddere, naar I kalde?"
Den Gamle svarede: ,,Det er allerede nok, at en er ble-
vet til Ridder, og siden I, som I selv siger, er Andet, end
I tror at være, saa passer I maaske til at følge med."
Franz forstod ikke disse Ord; men de fulgtes nu op-
ad Bjerget, og for Franz var det, som om han steg op i
Skyerne og Jorden blev borte under ham.
Igjennem den forfaldne Portaabning blinkede Lys og
hørtes Stemmer; men da de Tre kom ind, blev der et Øje-
blik dyb Tavshed, medens de Forsamlede stirrede paa
dem. Endelig raabte En: ,,Det er Max!" — , Nej, det er
Wilhelm Meister!" raabte en Anden; ,,vi behøvede kun ham
for at blive fuldtallige." — ,,Vist ikke, nej!" skreg en
Tredje, ,,se I ikke, at det er Georg, Gåtz’s egen Georg?”
— ,Det er det jo ogsaa!" sagde den Første; ,,velkommen,
Georg!
Franz undrede sig ikke over, at en af de Tilstede-
værende kjendte hans andet Navn, hvorunder han for-
resten sjelden blev nævnt; han var saadan tilmode, at Al-
ting syntes ham naturligt, og han spurgte den Nær-
meste: ,,Hvem er Du?”
Manden gik et Par Skridt til Siden, kom tilbage med
en Guldkrone paa og sagde: ,,Jeg er Carolus Magnus; men
naar jeg sætter Haaret saadan, er jeg Kong Lear og bliver
gal, og tager jeg Kronen af, er jeg Wallenstein og altfor
klog, og saa gaar det mig ilde — Du forstaar mig vel,
brave Georg?”
»Nej,” svarede Franz.
Der var trods hans Ridderdragt og trods hans Sinds
poetiske Betagethed Noget ved Franz, der i Forhold til
de Andres sære Lystighed maatte synes nøgternt, og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
