Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KÆRLIGHEDSHISTORIER FRA MANGE LANDE 51
jo havde begært og paakaldt Lykken, havde ladet sig danse
ud fra den i Stedet for at holde Stand og gribe Øjeblik-
ket, koste hvad koste vilde; men at han aldeles uden
Overlæg og Raadførsel med sine Venner maaske skulde
have valgt en anden Løbebane for hele Livet eller strax
revet den Ubekjendte med sig paa sin Bane, syntes ham
dog saa urimeligt, skjønt det, at han havde ladet sig
danse ud, vedblev at nage ham.
Det kunde trods Franz’s gode Vilje og Anstrengelse
ikke i Længden skjules, at der var Noget i Vejen med
ham,, og man antog saa meget snarere, at hans legemlige
Helbred havde taget Skade, som selve hans Sinds Anstren-
gelse og Lidelse virkelig svækkede ham. Lægen, der ikke
vidste andet Raad, mente, at en Rejse vilde gjøre godt,
og da Franz’s tilkommende Svigerfader skulde foretage
en Rejse i Rhinegnen, indbød han Franz til at gjøre en
Rhinfart i Følge med sin Brud.
Synet af Floden gjorde Franz endnu mere ondt end
Tanken derom. Hjertet var nær ved at standse i aandeløs
Længsel overfor den Egn, hvor det underfuldt Skjønne
havde aabenbaret sig for ham. Men hermed fulgte ogsaa
noget Vækkende. Jord og Himmel levede igjen, der var en
Sjæl eller Aand, som gjennemstrømmede Alt, og som kunde
træde frem paany og gjøre et Underværk. Der kunde ske
det Forunderligste for at forløse ham fra den Lidelse,
hvori han uden bevidst Skyld eller Vilje — sagde han
stadig — var bleven bragt; det Himmelske eller det Dulgte
kunde forbarme sig over ham og pludselig vise ham,
at Bertha dog var Hende. Ja, en Forvandling kunde fore-
gaa med Bertha eller med ham eller med hele Verden.
Det var en Betagenhed, der steg og steg, altsom de nær-
mede sig det egenlige Sted, og den Maade, hvorpaa han
imidlertid adskillige Gange betragtede Bertha, det søgende,
af Længsel, Poesi og Feber luende Blik, lod det synes for
hende, der fordrede saa Lidt, at han blev baade sundere
og kjærligere.
Saaledes nærmede de sig Lureley Klippen, og efter
Sædvane stod der, ved Skibets Nærmelse, i Skoven paa
den modsatte Bred en Mand og blæste paa Valdhorn. Man
lyttede med Fornøjelse, medens man nærmede sig; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
