Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KÆRLIGHEDSHISTORIER FRA MANGE LANDE 79
Breve, formodenlig alle til ham, Henrik Falk, men revet
dem itu, det ene efter det andet, men endelig sendt et
afsted. Hun havde slet ikke været iseng, men havde
pakket sit Tøj og var rejst med Morgentoget. ,,De ved,"
tilføjede Tanten, ,,at jeg ingen Magt har over hende,
hos mig var hun jo egenlig kun i Besøg, og naar hun
vil hjem til .... en af vor Familie, kan jeg ikke hindre
hende."
Hvem af Familien det var, hvilken Tante eller Onkel
— thi Rosalia var forældreløs — vilde Tanten ikke sige;
hun sagde, at hun hellig havde lovet at fortie det.
De talte endnu lidt om Tingen. Tanten spurgte for-
sigtig Henrik, om han vidste sig fri for at have for-
nærmet Rosalia; det kunde han højt og dyrt forsikre.
»Ja, ja," sagde Tanten, ,,saadan en ung Pige paa sytten
Aar, især naar hun har Lidt tilbedste, er maaske noget
vanskelig at behandle. Ved De hvad, Hr. Falk, det er
for tidlig en Alder at forlove sig i. Næste Gang skulde
De være forsigtigere.”"
Medens Henrik gik hjem, og flere Timer efter, holdt
han en tilbageskuende Mønstring over sig selv. Han
maatte tilstaa, at der havde været Øjeblikke, i hvilke
han selv havde, ikke fortrudt, men næsten fortrudt For-
lovelsen, ingenlunde fordi han havde det Ringeste at
udsætte paa Rosalia; men, naar han rigtig skulde gaa
tilbunds i det, saa var det — ja, hvad var det, som
havde gjort ham mindre taknemlig, saa utaknemlig, at
han nu havde Møje med at forstaa det? Jo, naar han
anstrengte sig, kunde han huske, at endnu den fore-
gaaende Dag havde Rosalia forekommet ham som for let
erhvervet. Et Bal strax efter philosophicum, et tilfældigt
Møde og en Spadseretur, en lykkelig Stemning — saa
var Ordet blevet sagt og havde strax virket, var blevet
modtaget og havde bundet ham — til en større Lykke,
end han hidtil havde paaskjønnet; men det var Sagen,
han, havde ikke paaskjønnet den, der havde i hans Sind
været Noget, en Slaphed, en Mangel paa Kraft og Villen,
en Mangel paa Begejstring, og den havde hun ganske
rigtig mærket og havde nu straffet ham saa retfærdig,
men saa haardt. Nu stod hun for ham i al den Elskelig-
6e
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
