Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KÆRLIGHEDSHISTORIER FRA MANGE LANDE 93
Engang stode han, og Inez ude paa Balkonen, da den
unge Konge red forbi. Kongen saa op. Efter en Stunds
Forløb sagde hun: ,,Hvor han er smuk!" Hertugen fan-
gede hendes Øjne, inden det Udtryk, hvormed hun havde
sagt Ordet, var forsvundet. Det var for ham som en
Afgrund, hvori han, følte sig selv nær ved at drukne, et
Svælg af hemmelighedsfuld Ild, af kvindelig Ærgjerrighed,
Skalkagtighed, Selvtillid, Erotik, der paa sindsforvirrende
Maade lyste over eller ud af hende.
Fra dette Øjeblik af mistede han den store, stolte
Ro, hvormed han hidtil havde set paa Tilværelsen. Be-
vidstheden om at være født til Kvindens Herre forlod
ham eller vaklede som ved et Jordskjælv, og det Pludse-
lige i denne nye Følelse forøgede Angsten, men ogsaa
den feberagtige Vilje til at kæmpe og mulig endnu sejre
over den Ene. Skjønt det var hende, fra hvem Uroen
kom, skjønt han var skinsyg paa hende som nogen-
sinde nogen Mand, og skjønt Anledningen var given min-
dre af en Mands Blik paa hende end af hendes paa en
Mand, var det dog ikke imod hende, at hans Sind vendte
sig. Hun havde allerede for megen Magt over ham, ingen
Bitterhed kunde komme op imod Sødmen, hvormed hun
paavirkede ham. Hans Følelse for hende havde maaske
fra Først af ikke fuldstændig været, hvad vi vilde kalde
Kjærlighed; men den blev det nu, i et Sekund, eller det
foregjøgledes ham saa. Hun var ikke blot det Attraaede,
det Liv- og Lysbringende i Tilværelsen; men hun syntes
ham at gjemme hans eget Væsen, og han vilde tabe det,
hvis hun svigtede. Han var rig overfor hele Verden, men
en Tigger overfor hende, turde og kunde ikke blive vred
paa hende, fordre Regnskab af hende, skjønt der for ham
intet Mellemværende i Verden var uden mellem hende og
ham. Men han vendte sig imod Kongen. Enhver anden
Mand vilde han i et lignende Tilfælde have dræbt. Hvad
der nu hindrede ham, var ikke deres gamle Venskab —
Kongen og han havde i det Mindste leget sammen og holdt
af hinanden som Børn —, men Loyaliteten mod hans
Souverain, Ærefrygten for den Salvede, hvilken en Hertug
af Villa-Medina ikke kunde krænke fuldstændig. Alt indtil
Livet kunde han i sin Feber tage fra Kongen — ja, det var
M. Goldschmidt i Folkeudgave. VII 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
