Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KÆRLIGHEDSHISTORIER FRA MANGE LANDE 99
Overfor Paladset mod Nord, paa den anden Side af
Floden, stod en Dag under en Palme Sidi-el-Barduk, en
ung Araberhøvding. Han stod der i sin hvide Burnus
og hvide Turban, ikke som en tilfældig Vandrer, der
hviler et Øjeblik, men som en Marmorskikkelse, der
pludselig var kommen tilstede og gjort fast i Jordbun-
den. Hans sorte Øjne vare stirrende heftede paa den
Del af Paladsets høje, gule Mur, hvor en Kjenders Blik
opdagede Tremmer eller udskaaret Træværk, og han saa
med et Udtryk, hvori der paa engang var den haabløseste
Fortvivlelse og den dybeste Beslutning. Han saa ikke
for at spejde, men ligesom for at holde Paladset fast
med sit Blik. Han saa, fordi hans hele Sjæl var dragen
til, som Oceanet drages af Maanen, som Ørkenens Sand
af Hvirvelvinden, som Mænds Skæbne af Himlens Vilje.
Og vel havde han Grund dertil. Thi da Kalifen nys
havde ytret Ønske om at besidde en frisk og skjøn Pige
fra Ørkenen, var der gjort et Strejftog, og i Sidi-el-
Barduks Fraværelse vare hans Stammes Telte blevne
overfaldne og Zuleima, den Pige, han elskede, bortført.
Om tre Dage vilde Kalifen vende tilbage fra en Rejse;
inden tre Dage maatte Zuleima være fri eller Sidi-el-
Barduk død.
Sølen steg til Middagsglød, den bøjede nedad og hel-
dede; Araberen stod stadig paa samme Sted.
Da kom en Dervisch forbi, fattig klædt og gammel
af Udseende, men paafaldende at se til, fordi hans An-
sigt var skarpt og hans Øjne funklende som en Høgs.
Han standsede og hilste Fred; men ÅAraberen gav ikke
Agt paa ham og hilste ikke.
»Ej, ej,” sagde Dervischen og stillede sig tæt foran
ham, ,,jeg tror, jeg kjender min Mand!"
»Fred med Eder," sagde Araberen og gik et Skridt
tilside.
»I byder mig Noget, I ikke har selv," svarede Der-
vischen og fulgte ham.
»Vel muligt,” sagde Sidi-el-Barduk og veg atter et Skridt
tilside.
»Vel muligt? Hvem taler her om Muligheder? Det er
en Vished. Jeg kjender min Mand."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>