- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Femte Bind /
110

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

110 KÆRLIGHEDSHISTORIER FRA MANGE LANDE

og sunget, bad han fremdeles: ,,0, Allah, giv denne Skik-
kelse Liv!" Og saaledes skete det.

Da saa Natten var tilende og Solen stod op, bleve alle
Fire dødelig forelskede i denne Skikkelse. Tømmerman-
den sagde: ,,Jeg har forfærdiget den, hun er mine egne
Hænders Gjerning; hun skal være min." Guldsmeden ind-
vendte: ,,Hun er selvfølgelig min Brud, eftersom jeg har
smykket hende med Juveler.” Skræderen erklærede: ,,Kvin-
den er min af den simple Grund, at hun var nøgen og
jeg syede en Klædning for hende og iførte hende den."
Dervischen endelig paastod: ,,Hun var ikke Andet end
en Træfigur, og i Kraft af en Bøn fik hun Liv; jeg tager"
hende altsaa i Besiddelse."

Striden imellem dem havde varet længe, da en Person
hændelsesvis kom forbi, og af ham forlangte de, at han
skulde afgjøre Sagen. Saasnart Manden saa Kvindens Aa-
syn, udbrød han: ,,Det er jo min Kone! I have lokket
hende fra mit Hus og røvet hende fra mig!" Følgen blev
da, at Manden lagde Beslag paa dem allesammen og
trak dem for den nærmeste Øvrighedsperson. Denne havde
næppe kastet et Blik paa Kvindens Ansigt, før han ud-
raabte: ,,Det er jo min Broders Kone, som min Broder
tog med sig paa en Rejjse! I have slaaet ham ihjel og taget
hans Kone!’ Øvrighedspersonen lagde derpaa Arrest paa
dem alle og førte dem for Dommeren. Saasnart Dommeren
saa Kvinden, sagde han: ,,Hvad ere I for Folk? Jeg har
allerede i lang Tid søgt efter dette Fruentimmer; det er
jo min Tjenestepige, som stjal en stor Del af mine Penge
og andre Sager og løb sin Vej. Velan, hvor ere mine Penge
og mine Sager? Ser til, at I svare!"

Da denne Strid og Kiv havde varet længe og ikke syn-
tes at skulle faa nogen Ende, og en Mængde Mennesker
vare stimlede sammen af Nysgjerrighed, traadte en Mand
frem af Mængden og sagde: ,,Den Sag kan intet Menneske
fælde Dom i; men i den og den By findes et stort, gam-
melt Træ, som kaldes Dommens Træ. Enhver Sag, som
ikke kan afgjøres af Mennesker, bringer man for dette
Træ, og fra Træet udgaar da en Stemme, der forkynder,
hvilken Klage og Tale er falsk, og hvor Sandheden
ligger.”

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/5/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free