Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 FRA PARIS 1868
glede foran mig eller ad Havens Sidegange bort som Skyg-
ger, og ved deres Hengliden og Forsvinden mellem Træ-
erne var det, som om Øjet kom Øret til Hjælp og op-
fangede den hele store Stilhed i Modsætning til de ener-
giske, bydende, truende Trommeslag. Det var mig klart
nok, hvad der skulde ske: Haven, der til alle Sider er
en Fæstning, forsynet med Volde og stærke Jerngittere,
blev nu erklæret i Belejringstilstand, Imperatoren vilde
have Plads og Ro omkring sig og sove i Sikkerhed. I
Sikkerhed — der var altsaa Noget, som truede, Noget, han
havde at frygte. De ustandselige Trommeslag talte om
Stedets Historie, bleve som en Flok Fugle, der fløj over
mit Hoved og med halvt tydelige Skrig mindede mig,
snart om hint, snart om dette. Her havde Folket stormet,
ad denne Vej vare de komne i store Kolonner fra Revo-
lutionspladsen, og Ludvig d. 16de var flygtet for dem,
ind i Nationalforsamlingen, og havde der mistet sin Krone,
og al den gamle, nedarvede Ret var borte. Saa vare de
frie, og saa bleve de strax Soldater og sloges indbyrdes
og imod hele Europa og igjen indbyrdes, for at grund-
lægge en ny Ret istedenfor den nedarvede, indtil en lyk-
kelig Soldat kom og gjorde sig og sit Geni og sin Ego-
isme til den nye Ret. Her havde han thronet, den lykke-
lige Soldat, den store Imperator! Her havde han ladet
Folket tromme ud om Åftenen, fordi den nye Ret, han
havde grundlagt, ikke var en saadan, at han med den
til Hovedpude kunde sove i Sikkerhed altfor nær ved
Folket. Men de, som havde trommet, vare Trommeslagerne
fra Arcolebroen, fra Pyramiderne, fra Marengo, fra Au-
sterlitz øg Jena! Herre, Gud, hvo kunde staa for de
Trommer! Hvad Ret har selve Retten overfor en saadan
Vælde, saadanne Erindringer, saadanne Soldater! Jo, de
frøs ihjel i Rusland, og Wellington og Blicher og Frede-
rik Wilhelm d. 3dje og Alexander d. iste og Kejser Frantz,
Svigerfaderen, lode Franskmændene tromme ud af Tui-
lerihaven. Det kunde Franskmændene ikke glemme, selve
Trommerne, der nu løde, synes at bevare en bitter Erin-
dring derom indtil det Inderste af Kalveskindene, og
det gav den gamle Ret, der blev gjenindsat paa Thronen,
en uhelbredelig Revne. De rejste sig en Dag og trom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
