Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 FRA PARIS 1868
rene, elskelige Kvinder; men de skjule sig, de ere lige-
som landflygtige i den Del af Byen, hvor man i Alminde-
lighed søger dens Liv. Jeg ved ogsaa, at der iblandt de
arbejdende Klasser er noget særeget Kraftigt, Selvfor-
nægtende, Stolt og tillige en forunderlig universal Sans,
der pludselig kan slaa op i Flammer som en Vulkan.
Men Tegnene paa hin Selvfornægtelse og indre Dygtighed
skal man søge med Taalmodighed og Omhyggelighed,
og den universelle eller ideale Sans har hos hine Klasser
den Egenskab, at den i Perioder kan ligge ligesom i
Vintersøvn. Der er en Idealets Vintersøvn over det gamle,
berømte Paris, og det nye Paris, som man træffer paa
Gaden og paa offenlige Steder, er ubehageligt; jeg ved
ikke Andet at sammenligne det med end Vandet i Kjøben-
havns Stadsgrave: uden Friskhed, uden Strøm, tilsyne-
ladende klart og blankt, men i Virkeligheden mudret,
glider det frem og tilbage. Det mangler endog den Høf-
lighed og ydre Elskværdighed, som under Louis Philippe
gjorde, at man næsten med Fornøjelse lod sig træde
paa Foden for at høre: Pardon, monsieur! Og selvfølge-
lig bliver paa et Sted, hvor man enten formedelst Tradi-
tion eller af tidligere Erfaring venter blide Former og
for deres Skyld vilde tilgive Adskilligt, enhver Art Non-
chalance eller Hensynsløshed, ethvert Syn af Egoismens
Nøgenhed, dobbelt ubehageligt.
Nogle mene, at det kommer af de Fremmede, af Russere,
Engelskmænd, Amerikanere, Tyske, Brasilianere o.s.v.,
som i større og større Antal bemægtige sig Plads i Paris,
og nogen Virkning kunne de vel udøve. Men Pariseren
selv har virkelig i de sidste tyve Aar oplevet Adskilligt,
der har kunnet gjøre ham mindre behagelig. Hele Borger-
klassen, der under Louis Philippe nød et blødt, sanseligt
Velvære — som ikke var ganske uden idealt Sving, fordi
man var fri og havde Ret til at tale med —, blev til Straf
for sin kokette Opposition, der udgjorde en Del af dens
Velvære, oversvømmet af Revolutionen, maatte saa mere
eller mindre tvungen kaste sig i Armene paa Kejser-
dømmet og lever nu under et dobbelt Tryk: Frygt for
Blusemændene og Nag til den, der holder Blusemændene
i Ave, men ham selv, Pariseren, med. Man lever uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
