Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRA PARIS 1868 133
kommer Individet end Befolkningen. Men naturligvis lider
intet Kulturfolk i Virkeligheden af en saadan sjælelig
Mangel, som Sligt vilde være Bevis paa. Endog tilsyne-
ladende meget slaaende Kjendsgjerninger vilde for op-
mærksom lIagttagelse vise sig som skuffende. Det kunde
være, eller man kunde tænke sig, at en hel Bataillon
bestod af Hittebørn, der hverken kjendte Forældre eller
Arne. Men spørg saa om Hensigten, hvori den gaar i
Krig, om Aanden, der vifter i Fanen, om den Helhed af
Vilje og Tanke, som staar bagved, og se da, om Regne-
stykket kan løses uden under den Forudsætning, at der
er et Arnested, hvor det Samme holdes helligt som hos
Andre, og hvor der er Evne til Begejstring for Renhed
og Uskyld.
Men alligevel er der en Nuance. Jeg tror ikke, at den
unge Franskmand saadan som den nordiske Ungersvend
ved at se paa sin Elskede tror at skue omtrent en engle-
lig Skikkelse, der ikke ret hører Jorden til. Hvor mange
nordiske Ungersvende, der virkelig gjøre det, turde rigtig-
nok være vanskeligt at sige; men det bliver gjort i Ideen,
d.v.s. der er en almindelig nordisk Følelse for, at Unger-
svendene kunne og bør gjøre det. Men en tilsvarende Fø-
lelse er der ikke i Frankrig. Maaden, hvorpaa man be-
handler unge Folk og navnlig Forlovede, viser det. Naar
den unge Franskmand skal nævne den Kvinde, han bærer
Ærefrygt for, nævner han Moderen. Vi heroppe agte ogsaa
det 4de Bud og ære vor Moder; men det vil i franske
Familier ses, at det er en fra vor forskjellig Maade,
hvorpaa Sønnerne omtale og behandle Moderen, og man
vil vistnok i den franske Literatur oftere have havt An-
ledning til at bemærke, hvilket besynderligt, dybt Ind-
hold Ordet har: Ma mére!
Der er en anden Nuance. Rejs igjennem Frankrig,
f. Ex. langs Loire eller i Egnene om Cåte or eller i
Savoyen ved Aix og Søen Bourget, og se saa, om ikke
selve Jordbunden og Vegetationen, Poplerne, Akkacierne,
Vinrankerne i den fine Luft, paa dulgt, hemmelig Maade
bringer Sindet Indtryk af Noget, der paa engang er gra-
tiøst og energisk, og se, om Kvinderne, man kommer
forbi, ikke høre til Landskabet, om de ikke have en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
