Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MASER 149
dage fulgte hele Virkeligheden, og Alt tilsammen blev gjort
til Intet eller til lutter Skin og Blendværk overfor de
store Begivenheder og de store Forjættelser, som vedkom
ham og hans Slægt. Han beviste ikke ud af noget Rai-
sonnement, at Biblen havde Ret; men Biblen beviste
ham som eneste Realitet, at alt Andet havde Uret. En-
gang imellem rakte han uden at vende Blikket fra Bogen
Haanden ud og tog lidt af sin Dessert: graa Ærter.
Det var dog ikke den Suppe, som almindelig kaldes
graa Ærter. ’Ærterne vare kogte i salt Vand uden at
briste og spistes enkeltvis og kolde. Som stor Delikatesse
drak han undertiden lidt Øl til. Foragter hans Smag, I
kristne Gourmands; men misunder ham hans Mave.
Naar Alt kommer til Alt, kan det være en saadan
Mand ligegyldigt, om Rigdommen eller ,,Lykken”, naar
den er paa Vandring, træder ind i hans Hus eller ej.
Men Skæbnen vilde det nu saa; det store Budskab kom
overraskende, pludseligt og med Magt. Phillips eller Phil-
pots var død barnløs i Buenos Ayres og havde efterladt
sim store Formue, efter Fradrag af nogle Legater, til lige
Deling mellem Ferdinand Carøe, der havde reddet hans
Liv, og Simon Levi, der engang havde staaet ham bi med
al sin Formue. Den danske Konsul derovre havde gjort
Indberetning om Sagen til Udenrigsministeriet, og en af
dettes Embedsmænd, en Legationsraad, havde selv paa-
taget sig at opsøge Simon Levi for at se, hvordan en
Mand og en Jøde saa ud, naar han pludselig blev rig.
Da det bankede paa Døren, antog Levi, at det var Schab-
basgoien — ’den Kristne, der for Betaling eller af Venskab
paatager sig at pudse Lyset og lægge i Kakkelovnen
paa Sabbaten, da man ikke tør røre ved Ild — og efter
at have sagt: Kom ind! og hørt Døren aabne og lukke,
uden at Tanden paa Lyset blev kortere, sagde Simon.
uden at vende sit Blik fra Bogen et utaalmodigt: ,,Nu?”
eller egenlig: ,,Nuh —?’
Den Fremmede forstod det ikke, men fandt maaske
sin Fornøjelse i at gjøre Situationen endnu lidt mere
pikant, og blev derfor staaende i Tavshed, hvorfor Simon
Levi lidt efter tilføjede: ,,Nuh! Hvorfor snyder De ikke
Lyset?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
