Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MASER 155
Du forlanger, at Folk skal vide om alle de tohundrede-
tusinde Daler."
»Naar Du ikke vil have det, Simon, skal jeg ikke tale."
»Naar Du ikke taler, taler jeg heller ikke. — Lad os
nu gaa iseng. God Nat, Gidelche! Prøv nu, hvordan en
rig Pige sover!"
Det er nu nødvendigt at sige et Par Ord om den Broder,
Simon Levi havde, og hvem han kaldte Vindbeutlen, af
mange Grunde. Dels var Broderen en velvoxen, smuk
Mand, der havde sluttet sig, rigtignok paa overfladisk
Maade, til den kristelige Aand og Tænkemaade og ganske
anderledes havde Omgang med Kristne end Simon. Der
var i denne hans Lethed Noget, som Simon Levi allerede
Aar tilbage havde kaldt Vindbeutleri. Men dernæst havde
Broderen i Henhold til sin Omgang med de Kristne krist-
net eller moderniseret lidt paa sit Navn. Egenlig hed
han Mordochai, men var fra Barn af bleven kaldt Mort-
che, og den sædvanligste Oversættelse deraf er Marcus.
Men da ogsaa dette lød temmelig stærkt jødisk, havde
Mortche efterhaanden formildet det til Martin, hvilket
for Simon var et nyt Vindbeutleri, skjønt ganske i En-
hed med det Øvrige. ,,Min Broder Mortche Martin,"
plejede han at kalde ham, men kun til Søsteren Gidel;
thi Simon var endnu en fattig Mand og kritiserede ikke
højt. Men naar der var Anledning, plejede han at tilføje:
»Naar Mortche bliver til Martin, hvad bliver saa Simon
til?" Saa kunde han sidde og udfinde alle Navne fra Søren
til Sidse og halvt ærgre sig, halvt more sig derover; thi
hvad skal en fattig Mand gjøre? Han maa efterligne Bien
og stræbe at suge lidt Fornøjelse ogsaa af det, der er
bittert. Dette var altsaa det andet Vindbeutleri. Det tredje
og væsenligste var, at Mortche eller Martin egenlig sad
i smaa Kaar, men slog forholdsvis stort paa. Han var
nu engang ligesaa sangvinsk, som Simon var melan-
kolsk, antog, at Vorherre nok vilde sørge for ham, blot
han holdt sig rask og munter. ,,Jeg bliver dog aldrig rig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
