Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 MASER
»Jo,” sagde han, ,,jeg arver en Million. Vil De give mig
nihundredetusinde Daler for den?”
Kom en og spurgte, om det ikke var tohundredetusinde
Rigsdaler, saa svarede Levi: ,,Vil De gjøre Nar af mig?
Under De mig ikke mere end tohundredetusinde Daler?
Det er trehundredetusinde Rigsdaler og Staldrum og Vogn-
remise og Alting frit i Huset. Værs’go at besøge mig, naar
jeg faar min Vognremise."
Fiffig var han; men han havde ogsaa med snu Folk
at gjøre, der ikke let tabte Sporet, om ogsaa han søgte
at udviske det. Adskilligt kom imidlertid til og gjorde
Folk usikre. Det varede længe, inden Pengene virkelig -
indløb, saa længe, at man allerede trak paa Smilebaandet
ad de Guld- og Sølvgruber, som Simon Levi havde i
Peru og Mexico. Da Pengene saa endelig kom, skete det
ikke paa engang, men i Terminer, saa at selv velunder-
rettede Folk modsagde Rygtet om de store Summer. Og
dengang var der endnu ikke i Kjøbenhavn en skarpt-
skuende Ligningskommission, der forhindrede en ærlig
Mand uden Borgerskab fra at sidde stille sammenbøjet
over sine Rigdomme uden at svare Skat deraf eller endog
offenliggjorde ham i ,,den grønne Bog".
Saaledes fik Levi sit Ønske opfyldt. Men da saa det
Hele eller Størstedelen af Arven var indkommet, grebes
han af en stor Inkonsekvens. Han havde lidt saa meget,
af Misundelse, af Skadefryd, af alle de Stemninger, som
opkom ved Rygternes Skiften. Han var bleven rykket
ud fra hele det Lag, den Klasse af Mennesker, han hid-
til havde tilhørt, om ikke med Venskab, saa døg med
den Slags Kammeratlighed, der kommer af fælles Vil-
kaar. Et Øjeblik var han blevet dem for rig, et andet Øje-
blik havde han kun været en Sæbeboble med Rigdom-
mens Farver; derpaa var igjen kommet en Slags Agtelse,
den Agtelse, der socialt altid ydes en formuende Mand;
men hermed var ikke fulgt Venskab og Omgang: han
havde faaet Rang i en højere Klasse, men kun en titulær
Rang, Personen blev udenfor, var og blev den lille Kom-
. missionær uden Dannelse og Indflydelse. Smertet af dette
vilde han pludselig svinge Tryllestaven og træde frem,
i hele sin Herlighed. Han havde paa en Højtid givet 500
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
