- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Femte Bind /
187

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DEN FLYVENDE POST 187

og hvad Øjeblik det skal være, kan Hun træde frem med
mit Brev, mit Anfordringsbevis, og forlange mig hel og
holden."

»Hvem er det da?’ spurgte Brudgom og Brud med
den alvorligste Interesse.

»Ja, hvor ved jeg det? Kjender jeg Hvirvelvindens
Veje?"

»Var Brevet underskrevet med Deres Navn?"

»Nej; men tror De ikke, jeg vil staa ved min Haand-
skrift?" spurgte Bagger yderst alvorlig.

Denne Alvor med Hensyn til en Forpligtelse, som Ingen
forstod, blev komisk, og Bagger selv følte i dette Øje-
blik, at han var paa Randen af det Latterlige. Han søgte
at samle sig og sagde: ,,Er det ikke en Forpligtelse, vi
Alle have? Anerkjende ikke baade Bruden og Brudgom-
men i dette Øjeblik, at længe før de kjende hinanden,
var Forpligtelsen til Stede ..."

»Jo, jo!” raabte Brudgommen.

. »Og Hvirvelvinden, Tilfældet, den ubekjendte Magt
førte dem sammen, saa at Forpligtelsen blev indløst.”

»Ja, ja!"

»Lad os da,” vedblev Bagger, ,,drikke et Glas for Vin-
den, Tilfældet, det Bevægelige, Ubekjendte og dog Sty-
rende. Til dem af os, som endnu ere uforsørgede og under
40, bringer det vel engang en Brud; til dem, der ere vel
forsørgede, kommer det Forventede i en anden Skik-
kelse. Altsaa en Skaal for Vinden, der kom ind her og
flagrede i Lysene, for det Ubekjendte, der bringer os
det Ønskede, og for os selv, at vi ere beredte til paa
Anfordring at modtage det.”

»Bravo!" raabte Brudgommen og saa paa sin Brud.

»Puh!" sagde Bagger til sig selv, da han atter satte
sig, ,det var endda nogenlunde godt derfra. Jeg kom i
Sandhed ji Vinden. Pokker skal tage mig, før jeg igjen
bliver sværmerisk!"

Hvorledes Assessor Bagger kunde faldet i Søvn den
Aften, delt imellem Erindring eller Længsel og Mismod
over at have erindret, er vanskeligt at sige, hvis han ikke
ved sin Hjemkomst havde fundet en Pakke Akter: en
interessant Tyvesag. Han satte sig strax til at læse, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/5/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free