Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 DEN FLYVENDE -POST
Nej, det var for tydeligt. — ,F. B. er ikke gift.” —
Nej, det var for utydeligt. — Da han ikke kunde finde en
heldig Brug for sit eget Navn, faldt det ham ind at bruge
hendes, — geb —, og hvorvel det var ham pinligt at ud-
sætte denne, ham næsten hellige Stavelse for profane
Blikke, saa trøstede det ham dog, at ikkun En, hun selv,
vilde forstaa den. Endnu vaklede han; men man kan nu
engang ikke lave en Omelette uden at slaa Æg istykker,
og selv om Hjertets fineste Fibre vaande sig ved den
Maade, hvorpaa man maa sende en Fe Bud gjennem
Adresseavisen, saa underkaster man sig dog hellere dette
end at miste Feen. i
Endelig, efter mangfoldige Omredaktioner standsede
han ved dette: ,,— Geb! — Det er en Fejltagelse; han
venter kun paa — geb —." Det syntes ham at indeholde
Betingelsen for et lykkeligt Udfald, og udmattet af Sinds-
bevægelse faldt han i Søvn paa sin Sofa.
Nogle Dage efter kom et nyt Brev med den dyrebare
Haandskrift; det indeholdt:
»Godt; indfind Dem idag otte Dage hos Fru Knudsen
for at lykønske hende til hendes Fødselsdag.”
Det var Solskin efter Uvejret, det var Haabets Regnbue,
der hvælvede sig fra den endnu af Taarer vaade Jord op
til Himlen. ,,Og saa hører hun jo til det gode Selskab,"
sagde Justitsraaden uden at lægge Mærke til, hvorledes
han ved disse Ord forraadte for sig selv, hvilken Tvivl
eller Mistro der hidtil havde ligget bagved hans Henryk-
kelse. ,,Men,” tilføjede han, ,,det er altsaa mine egne
Venner, der have udspredt Rygtet om mit Giftermaal!
Ja, Venner! En Hustru er en Mands eneste Ven. Det er
vanvittigt, selvmordersk at være Pebersvend."
Den fastsatte Dag kom han for tidlig, Fru Knudsen var
endnu alene. Hun blev forundret over hans Lykønsknings-
besøg; men da det dog var en Artighed, var Forundringen
blandet med Fornøjelse, og Bagger var da heller ikke
den Mand, hvem ikke en Dame med Tilfredsstillelse
kunde se hos sig. Med den Aandsbevægelighed, man under-
tiden kan have, netop naar Hjertet er stærkt opfyldt og
betaget, gjorde han Vidundere, underholdt Fruen saa
livlig, at hun ikke mærkede, hvor lang Tid han tilbragte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
