Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN FLYVENDE POST 203
»og saa betænkte jeg ogsaa, at saa kunde vi jo lige saa
godt blive her."
I dette Øjeblik var Bagger saa alvorlig og betaget, at
Ingeborg ved at høre Ord saa inkommensurable med,
hvad hun betragtede som fornuftigt, begyndte at tro ham
lidt forvirret og med noget ængstelig Forsken saa paa
ham.
Ved at møde dette Blik fra disse Øjne kunde Bagger
ikke længer fortsætte den Inkvisition, han havde an-
stillet i den Hensigt at indvikle Frøken Hjelm i Selv-
modsigelser og bringe hende til Bekjendelse. Han gik
selv til Bekjendelse og raabte: ,,Frøken Ingeborg! Jeg
beder Dem for Himlens Skyld have Barmhjertighed med
” mig og sige mig, om De venter mig Kl. 2 i Dag hos Fru
Lund."
»Jeg vente Dem hos Fru Lund?" udbrød Frøken Hjelm.
»Er det da ikke Dem, der har skrevet mig til, at — —"
»Jeg har aldrig skrevet til Dem! raabte Ingeborg og
næsten rev Haanden bort, som Bagger søgte at gribe.
»For Guds Skyld, gaa ikke, Frøken — kjæreste, bedste
Frøken, De maa tilgive mig, De skal vide Alt!"
Og nu gav han sig til at fortælle, ikke ordnet og logisk,
men tvertimod paa en Maade, der bedrøvelig viste, hvor
lidet selv vore dygtigere Jurister uddannes til mundt-
ligt Foredrag.
Men alligevel var der i hans Ord en vis, næsten vild
Veltalenhed, og desuden havde Frøken Hjelm endel For-
kundskaber, der hjalp hende til at forstaa og udfylde,
hvad der under Justitsraadens urolige Foredrag blev over-
sprunget. Endelig var det, han egenlig og ordret omtalte,
skjønt i sig interessant, slet ikke Hovedsagen; medens
Ordene beskæftigede sig med Hvirvelvind og Breve, talte
Stemme og Blik uvilkaarlig en sand, ærlig, ikke ganske
sædvanlig Lidenskabs Sprog, og hvorvel en Uvedkom-
mende ved at høre et saadant Foredrag kunde finde det
komisk, lyder det dog meget alvorligt for den, der er
Gjenstanden og lytter med Sympathi.
»Ja, men, hvad saa?" spurgte endelig Ingeborg med et
blidt Smil og uden at trække den Haand tilbage, som
Bagger havde grebet. ,,Den egenlige Mening af, hvad De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
