Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214 HÆVNEN
for ham, gaa ned til Mdm. Herløv med en Buket om-
viklet af et Koralhalsbaand og med et Brev saalydende:
Højstærede og kjære Mdm. Herløv!
Jeg har en vigtig Sag at tale med Dem om, og da
det jo ikke er nødvendigt, at andre Folk faa det at vide,
vil jeg tage mig den Frihed at komme i Aften Kl. 9.
Med Agtelse
i ærbødigst
BAGEN:
Før Mdm. Herløv ret kunde fatte, hvad det var, hun
havde modtaget, var Kusken borte. Hvis Brevet var kom-
met alene, uden Buket og Halsbaand, og hvis ikke Et
og Andet allerede havde været i hendes Sind, vilde hun
kunnet tro, at det var et virkelig alvorligt Anliggende,
Hr. Velding vilde betro hende — skjønt ogsaa dette var
vanskeligt at forstaa. Sagen stod strax for hende med en
saadan Farlighed og Skyld, at hun ikke turde betro sig
til Nogen for at faa Brev og Gave i Hast sendt tilbage
— og saa kunde han jo dog komme alligevel! Selv en
god Kvinde vil under saadanne Omstændigheder nødig
ty til sin Ægtefælle. Det hidrører ikke blot fra det pro-
saiske Ønske om at skaane ham for Ubehageligheder,
men fra Blufærdighed og tillige fra en Følelse af, at
slige Knuder bedst løses i Stilhed af Kvindehaand. Men
medens stakkels Mdm. Herløv følte, at en rask og kløgtig
Kone nok kunde magte Hr. Velding, vidste hun ikke,
hvordan hun selv skulde bære sig ad dermed, og jo
mere hun tænkte paa Besøget, desto mere vakte det
hos hende en Rædsel lig den, smaa Dyr føle for Klap-
perslangen: det svimlede for hende, det var, som om
hun redningsløs skulde synke i en Afgrund. Herløv var
imidlertid beskæftiget med de sidste Tilberedelser til
Afrejsen, men kunde dog, idet han vilde sige Farvel,
ikke undlade at bemærke sin Hustrus Sindsbevægelse og
spørge hende. Efter den første halve Nægtelse kom den
hele Tilstaaelse. Det var nu hendes Skæbne; hun var
nu engang en svag, brav, lille Kone.
En halv Time efter kjørte Herløv ud af Byen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>