Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 HÆVNEN
skab mellem hans Hus og Herløvs Hus, gik han saa frit
til Bekjendelse som mulig: ,,Naa, ja, Herregud, jeg vilde
aflægge den lille Mdm. Herløv en Visit; men saa havde
Manden mærket Uraad og var selv hjemme. Aa, ja, det
er flovt at blive saadan lyst ud, og jeg kommer vist til
at forbedre mig og lade mig katekisere hos min Broder
Kateketen.”"
Det vil bemærkes, at Velding ikke med et Ord sagde,
at Mdm. Herløvs Hu og Vilje havde været lige saa god som
hans, og det var altsaa ikke bevislig hans Skyld, naar
man alligevel fandt dette i hans Skriftemaal. De Damer i
Byen, der dømte allermildest, sagde: ,,A4a, ja, det ved
man jo nok, at August Velding er slem; men uden An-
ledning kunde han da ikke falde paa saadant Noget."
Imidlertid holdt Herløvs samvittighedsfuldt paa Hem-
meligheden og mærkede kun efterhaanden, først af Mi-
ner, saa af dunkle Ord, at Begivenheden sysselsatte hele
Byen og Omegnen, men under en Skikkelse, som de
ikke havde forestillet sig. Det gik saa naturligt til og
var dog saa diabolsk. Herløv kunde have stillet sig op
paa Torvet og raabt: ,,Jeg ved, jeg sværger, at min Kone
er aldeles uskyldig!" og alle Tilhørere vilde med den
alvorligste Mine have svaret: ,Ja, naturligvis!" og gaaet
hjem med et Smil. Da paakom der Herløv og Kone hin
sælsomme, bitre Skamfuldhed over, uagtet Æren var i
Behold, at have mistet det gode Navn. Under Herløvs
Blik var Velding blevet lille; men nu var det, som Her-
løvs Hus blev lille under Folks Blik, trak sig tilbage
fra Verden og blev forladt af Verden.
Der var nu, som alt bemærket, det ved August Vel-
ding, at han var vant til Absolutisme, Absolutismen siges
at gjøre Hjertet mildt, naar den fromt adlydes, men
haardt, naar den møder Modstand, og maaske Veldings
Hjerte allerede af Natur ikke var blødt. Jo mere han
tænkte over Sagen, desto dybere følte han sig krænket
af Herløv. Det Blik, hvormed denne havde fulgt ham ud,
vilde ikke af hans Erindring; man skulde trot, at det
ligesom Bien ikke blot havde stukket, men efterladt sin
Braad i Saaret, saa at der kom Betændelse. Og Maaden,
hvorpaa han tænkte paa Mdm. Herløv, bidrog til at for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
