Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 HÆVNEN
Saa svag som Mdm. Herløv var, bidrog dette maaske til
at dræbe hende. Men hun døde ligesom af Blomsterduft.
Hendes sidste Dage, medens hun laa med Herløvs Haand
i sin, var en uafbrudt Lyksalighed; hvad der under al-
mindelige Forhold sparsomt og draabevis vilde blevet
tilmaalt hende i et helt Liv, kom i en hastig, henryk-
kende, bedøvende Strøm og varede ved til hendes sidste
Suk.
Ere Folk først fra en haard og lang Uretfærdighed:
komne over i den modsatte Stemning, saa ere "de fuld-
stændige i den med. Alle Byens Mænd, med Undtagelse
af Byfogden, Kateketen og August Velding, fulgte Mdm.
Herløv til Jorden, Den lange Gade var bestrøt med Blom-
ster, og Damerne stode sørgeklædte i Vinduerne. Ved
Graven talte Præsten vel hverken for eller imod, hvad
der beskæftigede Folks Sind; men han brugte to Gange
Ordet ,,uskyldig" og lod Tonen hvile derpaa, og det
blev af Byens Folk regnet ham tilgode som en mandig
Demonstration imod Familien Velding.
Paa den Tid blev Byen forladt af to af sine Borgere.
Allerede før Begravelsen var August Velding rejst ,,i en
Forretning" eller rigtigere — som man senere erfarede
— for at forberede sin Bortflytning, og Dagen efter tog
Herløv bort med sin lille Dreng, uden at Nogen vidste
hvorhen. Det kunde Byens Folk ikke forstaa. Der var
vistnok ikke Mange, som mente, at eftersom de nu havde
været rørte og endt det Hele saa kjønt, saa kunde Herløv
og Velding egenlig gjerne give hinanden Haanden. Derimod
tænkte de Fleste, at siden den Deltagelse, der var op-
kommen for Mdm. Herløv, naturligvis vilde paa en eller
anden Maade hjulpet Herløv ud af Fallitten og skaffet ham
Handel, saa kunde han endnu blevet en holden Mand,
blot med lidt Taalmodighed, i Stedet for at han nu maatte
begynde forfra paa det Uvisse. Herløv synes at have op-
fattet Sagen anderledes. Hvad Pris han end satte paa den
sildige Oprejsning, der var blevet hans Hustru tildel,
saa huskede han de Dages, de Maaneders Lidelser, som
Ingen havde været Vidne til, og troede vel ikke, at han
nogensinde kunde finde Lykke eller Fred mellem de
synlige Minder derom. Og hvor meget han end paaskjøn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
