Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HÆVNEN 229
...… Men jeg ved nok, det er Synd blot at tænke paa et
andet Menneskes Død som noget Ønskeligt .... Jeg har
ikke ønsket det, Fader; Tanken er blot kommen som
Fantasi, og jeg har jaget den bort igjen. Men saalænge
han levede, kunde det ikke ske. Hun er hans eneste
Barn, hun forlader ham ikke."
»Hans eneste Barn," gjentog Faderen, og fuldstændig
hensunken i Tanker tilføjede han efter en lang Pavse
og med en afværgende Haandbevægelse: ,,Ikke saadan!"
Sønnen forstod ham ikke. Han vidste ikke, om det var
Gjentagelse af, at han Intet havde imod den unge Pige,
eller nyt Tegn paa Hindring, og ventede en Stund paa, at
Faderen skulde komme ud af sin dulgte Tankeverden.
Endelig sagde Faderen: ,,Hvad skal der blive af os!"
Henrik var efterhaanden blevet saa overvældet, saa
mattet af Aftenens mange Sindsbevægelser, at han ved
dette bløde Ord, i Trang til nogen Støtte og i Følelse af,
at Faderen ogsaa behøvede Støtte, kastede sig i hans
Årme.
Et kort Øjebliks kjærlighedsfuld, dyb Fred kom over
Begge; men den uro- og smertebringende Aarsag var
snart igjen lige stærk, især hos Faderen.
Henrik sagde: ,,Saa lad os To nu forsøge at være
glade med hinanden, hvad der end skal komme. Ikke
sandt, vi skulle bo sammen, Fader?"
»Nej, min kjære Dreng, nej, i det Mindste ikke strax.
Jeg er kommen hertil som Mr. Walter fra S. Francisko,
alle mine Papirer lyde derpaa, og mine Forretninger
afhænge deraf. Naar Tiden kommer, skal jeg nok ved-
kjende mig mit gode, ærlige Navn Herløv, vær vis der-
paa — naar Tiden kommer! ..:. Det er langt ud paa
Natten, Henrik. Gaa nu hjem; imorgen skal jeg komme
til Dig.”
»Hvad skal der blive af os!" gjentog Faderen for sig
selv, da han var blevet ene.
Det vaklede besynderlig for ham som for den, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
