- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Femte Bind /
265

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BJERGTAGEN 265

over hendes Tro? Eller havde i Mellemtiden hendes Blik
dvælet med Forkjærlighed paa en Anden? Eller hvad
var sket?

Næsten uden at give Agt paa Skoven havde han naaet
Pladsen mellem de hvide Bøge. Nu stod Stedet der igjen,
lige skjønt, lige ventende, som et Hus paa sit Herskab,
men paa et Herskab, der ikke kom. Det var den samme
Stilhed; men han lyttede til den med en anden Angst,
han kunde ikke faa sit eget Hjerte til at banke og kalde
med samme Magt som første Gang. Saa stillede han sig hen
under et af Træerne, i Haab om, at dets Grene skulde
sænke sig og aabne hans Øjne; men Træet stod tavst
og rørte sig ikke.

Mere og mere tung følte han Stilheden og Forladtheden,
og den Tanke paakom ham, at han nu var ganske ude
af Verden, at han ikke var istand til at vogte paa, hvad
der skete andensteds, at al den Lyksalighed, han skulde
vente paa et Aar, var hist, at den skjulte Begivenhed,
som havde bragt hende til at sige: ,,Ak, hvorfor sagde
I det ikke første Gang!" fik mere og mere Magt, og han
skyndte sig afsted for at frelse hende som fra en virke-
lig Fare. |

Atter mødtes han med hende, og han spurgte hende om
Meningen af de Ord, hun sidst havde sagt. Da svarede
hun med et Smil, der foraarsagede ham et underligt Be-
hag og en utydelig Smerte: ,,Det skulde jeg vistnok
ikke have sagt.”

Men da hun paa saadan Maade gjorde Ordene til
Intet, syntes de ham netop at være Meget, og i Stedet
for at lade dem henvejre vilde han have deres hele
Mening og Betydning. Men han forstod ikke at spørge,
og hvergang han vilde samle sig til et Spørgsmaal, kom
der noget Dobbelt over ham: Angst for det besyn-
derlig Dejlige, men Dulgte, som havde været i hendes
Smil, og Længsel efter at kaste sig hen for hende uden at
spørge. Han vaklede saadan mellem dette Dobbelte, at
det ligesom var en tredje, ham ubekjendt Magt inden i
ham, der rev ham løs og førte ham hjemad, tilbage til
Skoven, med den Beslutning, nu fuldt og uden For-
behold at søge den skjulte Lykke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/5/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free