Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272 I EN POSTVOGN
en Kugle. Jeg vilde have antaget den Første for Garver
eller Hestehandler, den Anden for Filolog, den Tredje for
Restauratør; men de vare, som det snart viste sig, alle
Tre Kjøbmænd, hver fra sin By i RØRhinegnen.
Den svære Mand spurgte, hvorfra jeg kom, og da jeg
svarede fra Kjøbenhavn, sagde han: ,,Fra Kjøbenhavn?
Kjender De der en Dr. Wolff?"
»Ja, han er Præst ved Menigheden."
»Vær saa god at sætte Dem. Vil De ogsaa til Avk-
tionen?"
»Nej, jeg er ikke Kjøbmand.”
»Hvad er De?”
»Jeg har studeret.”
»Studeret. Min næstældste Søn skal ogsaa studere; men
min ældste Søn skal blive ved Handelen. Hvorfor? Stu-
deringer indbringe ikke Noget. Han, der studerer, skal
have et Rygstød."
Jeg fandt det forstandig tænkt, skjønt ikke just fint
sagt, hvad hans Ydre da heller ikke lod vente. Men
han havde nu temmelig tydelig tilkjendegivet, at han
var formuende.
»Jo, De kan kjøre med," tilføjede han, ,,0g De be-
høver ikke at betale; vi har jo Vognen alligevel.”
Jeg holdt dog paa, at jeg vilde bære min Del, og han
gav efter med en ubeskrivelig Hovedbevægelse, der saa
tydelig som Ord sagde: Dum-stolt.
Efter en kort Aftale om, hvad Tid vi skulde kjøre,
skiltes jeg fra dem, overbevist om, at jeg vilde faa et
kjedeligt og maaske ubehageligt Rejseselskab; men jeg
havde nu engang søgt og modtaget det, og Rejsen var
da ikke saa lang.
Det var en smuk Majmorgen. Buskene vare fuldt ud-
sprungne, og et Kirsebærtræ stod i Blomst i Hotellets
Have, hvor jeg drak min Kaffe og røg min Cigar, og
hvorfra jeg havde Udsigt til Porten. Der gik mine tre
Rejsefæller urolig op og ned, mismodige over, at Vog-
nen ikke mødte paa Klokkeslettet. Da jeg tilraabte dem
Morgenhilsenen, kom de ind i Haven, og det var et
Øjeblik tydeligt, at den. høje, svære Mand ærgrede sig
over, at jeg sad der uden Ærgrelse; men saa sagde han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
