- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Femte Bind /
276

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

276 I EN POSTVOGN

som et Skilderhus, og han solgte Piskebaand og Stokke.
Han havde en hel Mængde Sønner, og han lod dem alle
handle med Piskebaand og Stokke. Hver Morgen gav
han hver af dem saa og saa mange Baand eller Stokke
og sagde: ,,De koster saa og saa meget; men byder En
mindre, sælger I dog, en Anden kommer og kjøber og
betaler mere.” De løb alle omkring der ved Kirken. I
min Ungdom, da jeg første Gang var i London, har jeg
selv set dem.

Den ældste Søn kunde Faderen ikke lide. Han havde
ikke Talent til Handelen. Han gik i Taaget og drømte.
Han havde fundet paa, for sin Fornøjelse at gaa ind
i Kirken — ikke for de Kristnes Skyld; men der er
mange store Figurer derinde, Marmorfigurer, til Ære
for dem, der har vundet Slag tillands eller tilvands, og
det kan man ikke nægte Engelskmændene: de har vun-
det mange Slag. Om det saa var den store Napoleon —
hvem knækkede ham? Engelskmændene. Hjertet kan
gjøre En ondt derved; men det blev dem givet.

Nu, Isak Abrahams ældste Søn, Ephraim, havde fun-
det paa at gaa derind, og en Dag stod han med sine
Stokke og Piskebaand og saa paa de Figurer, der ere
stillede op til Ære for Nelson, deres Admiral. Jeg har
selv set dem. Et Fruentimmer, som forestiller England,
bringer to Matrosdrenge hen til Figuren af Nelson og
peger paa ham, og hun peger saadan, at man næsten
kan høre, hvad hun siger. Hun siger: ,,;Gaa hen og
slaas og risiker Arme og Ben og Liv og Lemmer lige-
som han, saa kan I ogsaa faa et Monument." Jeg har
selv set det; stort er det; det kan ikke nægtes.

Nu, Isak Abrahams Ephraim stod der og saa. Hvad
han tænkte, skal Gud vide. Han var dog intet Matros-
barn, han kunde ikke gaa den Vej. Men maaske havde
han Lyst til at gaa tilsøs. Han kom tilsøs! Men ikke
paa den Maade! Nu skal De høre.

Mens han stod der, kom der en Mand hen til ham.
Det var en af hans Faders Handelsvenner, en Skind-
handler, og det var en Methodist. Der er i England
utallig mange Slags Kristne, og en Slags kaldes Metho-
dister. Det er de værste Tolufresser). Da han saa Ephraim

1) Ædere af den Korsfæstede, Fanatikere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/5/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free