- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Femte Bind /
302

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

302 EKKOET

første Ven og Bekjendt udenfor Huset. Husets eneste
Nabo, den bestandige og dog altid omskiftende, fuldt
kjendte og altid nye Klit, en Verden af Tavshed og en
Verden af Lyd og Bevægelse. Vel sandt, den kunde und-
tagelsesvis bære sig ad, som om den havde hørt paa
onde Raad fra en anden Verden og havde skiftet Na-
tur, den kunde hyle og fyge, forvandle Dag næsten til
Nat, fare imod Port og Døre som en utallig Hob af glam-
mende Hunde, svinge sig op i Luften som en Hærskare
af vilde Fugle og slaa ned paa Marken og ødelægge
Maaneders Arbejde, Haabet om, Brød næste Aar. Men
den kunde ogsaa en Februar- eller Martsmorgen staa
mod den klare, blaa Luft saa stor og højtidsfuld, i saa
tindrende Snehvidhed, at det saa ud, som om den havde
været oppe i Himlen og faaet nye Klæder. I de sne-
dækte Smaadale kom saa efterhaanden et sælsomt, varmt
Liv. Det var Harens og Rævens Parringstid og begge
kunde glemme deres medfødte Forsigtighed og komme
ganske nær til Gaarden under deres Søgen og Kalden efter
Magen. Saa kunde man blive Vidne til Rævens store
List, naar den for at skuffe Haren efterlignede Magens
Stemme og fik den, lokket nær og bed den ihjel. Det var
sære Skrig, som da lød om Gaarden. Om Dagen vidste man
godt, hvad det var; men om Aftenen i Folkestuen sagde
man dog, at det var noget Andet. En Stund efter hørtes
en ny, men fornøjeligere Lyd: det var Hjejlen, som kom,
snart fulgt af Præstekraven, Stæren og de andre Fugle,
og saa varede det ikke længe, før man i en lille Sand-
dal, der blev varm af Solen, fandt en Stedmoderblomst
skudt op eller Kongens Knapper eller Mariæ Guldtøfler
eller en anden beskeden Blomst med blide, lyse Farver.
Men besynderligst, ja fast underfuld var Klitten paa
en af de stille Efteraarsdage. Saa foregik der noget Hem-
melighedsfuldt med Luften, der stod stille i Dalene og
blandedes med en let Taage fra Havet, og det samme
Hemmelighedsfulde trængte ind i Bakkerne og levede i
dem. Alt var uendelig roligt og kunde dog falde paa at
røre sig, langsomt løfte sig eller brede sig ud, og den
kunde komme Lyd, som ikke syntes af denne Verden,
ganske svage og dog af saadan Magt, at Ingen kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/5/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free