Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EKKOET 305
den var der i sin røde Kjole, og der var Præster, ja
Provster, saa fik Blokhus et øjeblikkeligt Udseende ikke
blot af en Hovedstad, men af en Verdensstad. Og naar
det var blevet forundt Paul at være tilstede ved en
saadan Festlighed, øg han fra Gaarden kom ind i Stuen
til den lille, kraftige, alvorlig-venlige Mo’er eller — som
Fremmede undertiden kaldte hende — Madam Bils, som
altid gav ham et Stykke Kandissukker, saa stod der
i et stort Bur en Pappegøje, der tilraabte ham: Hurra
Styrmand fra Portorico!
Men Blokhus var saa rigt, at der var en Herlighed
endnu over al denne Herlighed, og den bestod for Paul
i at kunne være sammen med Peer Jæger. Det var en
kæmpestor, sorthaaret Fisker, der egenlig hed Peer Ivar-
sen, men blev kaldt Peer Jæger, fordi hans Fader havde
været straffet som Krybskytte. Sandt at sige, tilbragte
Peer Jæger sin, meste Tid i Kroen; men dette var i
Pauls Øjne netop en Dyd; thi saa vidste han, hvor han
skulde finde ham. Peer tog ham med ud paa Havet,
lærte ham at styre en Baad og kjende Strømningerne; de
fiskede Rødspætter i Vaad, og dørrede Makrel — hvilket
vil sige at fiske under Sejl — og de solgte undertiden
Fisk til forbisejlende Skibe. Dette var meget tiltræk-
kende; men Noget ved Peer selv drog dog endnu mere
til, vistnok formedelst det blandede Udtryk af Vælde
og af Bevidsthed om, ikke at formaa Noget. Uden at
kjende Noget til de gamle Bersærker troede han ligesom
de paa sin egen Kraft og Styrke og var ikke bange for
Andet end form at, møde en sort Kat eller en gammel
Kone, naar han skulde ud at fiske. Engang under en
Samtale om Strandinger spurgte han Paul, om han nu
ogsaa mente at kunne blive Karl til i en rygende Storm
at gaa ud til et Vrag, og da Paul svarede: ,Ja, med
Guds Hjælp," sagde Peer: ,,Ja, saa kan enhver Stymper."
Og endelig var der — for at slutte Listen over Pirups
Hvarres og Blokhus’s Rigdom — Skolemesteren. Nej,
vil Læseren nu sige, ham have vi havt, Skolen er allerede
omtalt. — Ingenlunde; Skolelærer Mortensen var noget
Andet og Mere end Skolen, ja han var saa betydelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
