Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EKKOET 315
tede til Bispen og sagde: ,,Hun var et slemt Fruen-
timmer.”"
»Ja, jeg kalder hende nu en Mær!" sagde Mortensen,
Det gav et Sæt i Biskoppen, og Mortensen, der fik
en pludselig Forestilling om, at han maaske af lutter
Iver for Generalens Ære var gaaet Generalinden lidt for
nær, vendte sig hurtig til Paul med det Spørgsmaal:
»Paul Andersen, kjender Du Noget til Profeten Jonas?"
»Han blev sendt til de Niniviter for at advare Staden."
»Hvad havde de Niniviter bedrevet, Paul?"
»De havde gjort stor Synd for Herrens Ansigt.”
»Ja!" raabte Mortensen med fuld Kraft; ,,Ve et syndigt
Folk, et Folk med svar Misgjerning, de Ondes Sæd, de for-
dærvelige Børn! Esaias Profete, første, fjerde. Overtræ-
dere og Syndere skulle sønderbrydes tillige! den Stærke
skal blive til Blaar og hans Gjerning til en Gnist —
samme Kapitel, enogtredivte — ja, Gnisten skal tænde
Blaarene, om ogsaa de have ligget i Havet! Og var det
endda gjort med Strandinger; men hvordan bliver der
ikke drukket! Ve dem, der staa aarle op om Morgenen og
jage efter stærk Drik! Esaias, femte, ellevte. Ve dem,
som ere vældige til at drikke Vin og duelige til at blande
stærk Drik! Præst og Profet fare vild af den stærke
Drik! Otteogtyvende Kapitel, syvende ....’
Biskoppen havde rejst sig. Han vidste ikke, hvad han
skulde dømme om dette Angreb paa Præst og Profet. Om
han end samme Morgen havde faaet en rig Frokost i Jets-
mark Præstegaard, saa vidste han sig dog saa uskyldig
med Hensyn til Drik, at han kunde finde Dadelen usøm-
melig — hvis han ikke skulde dadle selve Skolelærer
Mortensen for Drik. Med en Haandbevægelse bragte han
den forbavsede Mortensen til Tavshed, gik hen til en af
Drengene og gjorde ham et Spørgsmaal, som Drengen,
saa blodrød i Hovedet, som om det skulde sprænges,
naturligvis ikke kunde svare paa, og lod derpaa en anden
Dreng skrive et Par Tal og Bogstaver med en Trægriffel
påa Sandtavle. ,,Det er jo meget godt," sagde han og
gjentog med Afskedshilsen til Mortensen: ,,Det er meget
godt.”
Midt imellem sine omstyrtede Forhaabninger, med store,
kolde Sveddraaber paa Panden, havde Mortensen dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
