Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318 EKKOET
værende svære Kone, været romantisk stemt og havde
sværmet for adskillige Skikkelser i Digt, blandt hvilke
især var en Heltinde ved Navn Ayessa. Selv imellem de
kirkelige og huslige Pligter, hun som Degnekone over-
tog med stigende Iver, vilde den hvide, svævende Helt-
inde-Skikkelse længe ikke forlade hendes Erindring, og
da hun fik en Datter, ønskede hun sin Jomfrudrøm op-
kaldt. Men Konen, der bar Barnet, kunde i det afgjørende
Øjeblik ikke rigtig huske eller udtale Navnet, og da
Præsten omtrent hørte Lyden Ais, antog han Barnet for en
Dreng og døbte det Anders; thi i de Egne udtales Anders
som Ais eller Ains. Da Fejltagelsen blev opdaget, maatte
begge Parter give noget efter; Præsten kunde ikke holde
paa Anders, men havde fattet Nag til Ayessa og kaldte
det hedensk, og derved fremkom Navnet Ais. Maaske var
det nok saa smukt som Ayessa; men Forældrene saa
dog med Vemod deri et fornyet Tegn paa, at deres
højeste Ønske skulde de ikke opnaa her paa Jorden; som
Degnefolk maatte de slaa af endog paa deres Barns
Navn. Dette var den eneste Sky paa deres Himmel.
Efterat der var budt Smørrebrød øg Brændevin, blev
der sagt til Ais, at hun kunde vise Paul Haven. Og en
Have var det: nogle Kvadratalen Jord, mød Vest be-
skyttet af et Dige, der var forhøjet og styrket med tætte,
dobbelte Rækker af den haardføre Hyld. Men for Paul
var dette Hegn store Træer, ja en Skov! Han saa der-
paa med en undrende Ærefrygt som paa noget fornemt,
hemmelighedsfuldt Levende. Ved Foden af Hegnet var et
Blomsterbed : Geranier, Reseda, ja en udsprungen Tulipan!
Men det Kosteligste blev dog unægtelig Ribsbuskene. Paul
kjendte meget godt Ribs; der var hyppig blevet bragt
en Haandfuld til Pirups Hvarre; men han havde aldrig
set dem levende, paa Busken. Og disse Buske, der af
Hylden havde faaet godt Læ mod Vestenvinden og stode
fuldt udsatte for Sydsolen, prangede med de rødeste,
fyldigste Klaser. Ais gav sig til at spise og spurgte:
»Vil Du ikke ha’e?f’ — Det vakte Pauls højeste Forbav-
selse, at man uden Videre kunde byde en Fremmed at
tage af saadan en Herlighed. Dog lod han sig det ikke sige
to Gange, men spiste, skjønt med Selvbeherskelse. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
