- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Femte Bind /
327

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EKKOET 327

»Det hørte jeg af døde Anders, da jeg var med ham
i Hjørring." — (Døde Anders hed saadan, fordi hans
Fader havde været skindød, men var kommen tillive.)

»Saa? Ved hvilken Lejlighed sagde han netop det?"

Paul havde allerede en Fornemmelse af, at han havde
sagt for Meget; men Rommens Magt var paa sær Maade
over ham: Hanen var drejet om for hans indre Be-
holdning, og han. kunde ikke faa den lukket.

»Det var, da han solgte Kjøbmanden Formlys," sva-
rede han, medens Øjnene bleve saa stive i Hovedet som
paa selve Jochum Ras.

»Solgte han Formlys? Hvor havde han dem fra?”

»De var nok blevne tilovers fra Briggen Laura," sagde
Paul, medens et Stykke Gaas, han havde i Munden, blev
saa haardt som Sten.

»Tilovers,”" sagde Mortensen med et Blik paa sin Ynd-
ling, den femte Retfærdige, der saa øjensynlig var falden
i Strandens Garn.

Mortensen fortsatte i Tavshed sin Beskæftigelse med
Kilebenet og erklærede saa, da det var ganske rent, at
Appetiten havde forladt ham. Der blev en ny, lang,
pinlig Tavshed; men derpaa udbrød Mortensen med sin
stærke Røst:

»Over Nebo og over Medba skal Moab hyle; det er
skaldet paa alle Hoveder derudi, og alt Skæget er af-
skaaret! Saa siger Esaias Profete i sit femtende, andet.
Og samme Profete siger: Dets ærede Folk er blevet
til hungrige Folk, og dets Menige forsmægte; femte Ka-
pitel, trettende. Og det samme oplever jeg paa denne
Helligaften! I Fyrster af Sodom, hører Herrens Ord!
Ja; thi Du er blevet en Fyrste af Sodom, Paul Andersen!
Men dette vidner den hellige Skrift udi Jonas Profete,
at han var Gud Herren ulydig, og saa blev han slugt som
et umælende Bæst af en stor Fisk — der udlægges at
være en Hvalfisk — og han laa tre Dage i Fiskens Liv;
men paa den tredje Dag, da han steg af Helvedes Bug
— andet Kapitel, tredje — og omvendte sig, lod Gud
Herren ham af bemeldte store Fisk kaste paa Stranden,
og saa udrettede han sit Ærinde hos de Niniviter, som
boede paa Stranden, og sagde dem, som sandt var, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/5/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free