Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 EKKOET
Vugge, som Havet traadte og Stormen sang sin Sang
over. Men med Paul, der hang i Tovværket paa denne
særegne Vugge, blev leget den Leg, som kaldes Himmel-
spræt; han bevægedes i en stor Bue og blev overskyllet
eller dyppet snart til den ene Side, snart til den anden
Side, var det ene Øjeblik i faa Favnes Afstand fra den
hjemlige Strand, fra sine egne Klitter, i næste Øjeblik
vippet udad mod det fraadende Hav.
Det var blevet Daggry, og Folk havde samlet sig paa
Stranden; men der var ingen Mulighed for at komme
ud til Skibet, saalænge det saadan tumledes af Vind og
Vove. Man talte kun om, hvor længe vel den ene Mand,
der hang i Takkelagen, kunde holde Livet i sig.
Det blev lysere, og et Par af de skarpe Øjne syntes at
skulle kjende Manden derude. ,,Hvad? Er det it Paul
Hvarre? Jo (saa bandede han) er det Paul Hvarre!"
Man blev snart enig om, at det stærkt lod til at være
Paul Hvarre, og En sagde: ,,Nu blæser det ham et
Stykke" — thi man var selvfølgelig ikke ubekjendt med
nogen væsenlig Omstændighed af Pauis Liv i Præste-
gaarden og altsaa heller ikke med hans Udfordring til
Ekko’et. Ordet var ved at udøve en lammende Magt;
hvad man saa for sig, blev næsten ikke noget Virkeligt,
men noget Spøgelseagtigt, et Optrin af Skæbnen, der
vilde have sin Vilje.
»ÅAa, Sludder!’ raabte Peer Jæger; ,,Ingstrup Nisser
skal it raade paa Blokhus Strand, saalænge a har Vejr
i Livet at blæse igjen med. Lad ham faa et Raab ud, for
at vi kan se, om der er Liv i ham! Alle Mand, en to, tre
— Hurra!"
»Der er Liv i ham endnu," sagde Peer Jæger, da Paul
trods Stormen havde hørt Raabet og bevægede Årmene.
Det Tegn paa Liv gjorde Virkning selv paa de Over-
troiske; der var Nogen at frelse; Kystfolkets Instinkt
kom til Magt.
Noget efter, under en af Svingningerne indad, hørte
Paul et nyt Hurra, og han forstod, hvad det betød. Paa
Stranden blev dannet det bedste Tov, der gives i Ver-
den, en Kæde af trofaste, stærke Menneskehænder. Han
løsnede Baandet, hvormed han havde bundet sig fast,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
