Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EKKOET 371
»Saa gak kun hen og kys hende; thi saa var hun Dig
tillavet af Evighed, og lad mig sørge for Sognefogden.”"
Dermed vendte Mortensen sig fra ham og gik op paa
Højen øg stillede sig der som en Vagtmester.
Hvad Skolemesteren havde opfordret Paul til, var langt
lettere sagt end gjort; men da han igjen stod for Ais, kom
trods hans Beklemthed Ordene. Han sagde: ,Jeg har
været en stor Synder, Ais, for jeg har trot, at hele Ver-
den hang fuld af Ais’er; men nu ved jeg, at der i den
hele Verden ikke er mere end een Ais, og det er Dig,
og jeg holder saa grumme meget af Dig, Ais, aa, saa
meget, at jeg har tænkt, jeg skulde dø af det.”
Derpaa svarede Ais ikke; men eftersom hun blev staa-
ende ganske stille, saa skete det af sig selv, at Paul
fulgte Skolemesterens Raad og kyssede hende. Og større
Lyksalighed har Verden ikke, end der var over de to
unge Folk ved Foden af Ganhøjen.
Efter en kort Stunds Forløb viste der sig hos Mor-
tensen en vis Uro eller Bevægelighed; han syntes at
ville ned, men gik tilbage igjen. Aabenbart saa han No-
get i Skumringen, og snart blev ogsaa fire Mænd syn-
lige: det var Sognefogden, Rasmus Jochumsen, hans Søn
og endnu en Mand, hvem Sognefogden havde taget med
som Vidne. Sandt at sige var det aldeles ikke disse
Mænds Hensigt at finde Paul, og baade Jochum Ras og
hans Fader havde kun sluttet sig til Toget for tilsyne-
ladende at vise sig ivrige, men i Virkeligheden fore-
bygge en Paagribelse, hvorved der jo maatte rippes op
i Sagen. Man var bøjet af til Ingstrup i det Haab, at
Paul var gaaet til Løkken, og saaledes stødte man nu
imod sin Vilje lige paa ham. Men først stødte man dog
paa Skolemesteren, der gik nedad Bakken de Kommende
imøde.
»God Aften," sagde han, ,,hvad søger I gode Mænd
her paa Egnen?”
Sognefogden svarede: ,,;God Aften, Skolemester. — Ja,
vi søger Paul Hvarre, og han maa danse med os, naar vi
griber ham, for den Sags Skyld, De ved nok, Skolemester,
om Kronometret. Man maa jo gjøre sin Pligt, skulde a
sige,"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
