Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EKKOET 375
liden Skyld for en større Skyld, hvorpaa vi i Hans
Navn ville gaa til Saltum, Amen!"
Nu kan denne Fortælling afkortes betydelig og brin-
ges til en brat Slutning ved at forbigaa Alt, hvad der
blev fortalt og forklaret, stridt og bedet, inden det kom
til den Afgjørelse, som Læseren dog forudser, nemlig
at Paul og Ais fik deres Vilje.
Der er kun at tilføje, at Paul begik en Utroskab,
idet han ikke benyttede sig af den heldige Forandring
i hans Formuesvilkaar til Virkeliggjørelse af hans Ung-
doms- eller Barndomsdrøm: Anlæget af et Teglværk ved
Pirups Hvarre. I enhver anden Fortælling end en, der
mulig skal kritiseres af Vendelboer, kunde en Forfatter
være gaaet lidt udenfor Sandheden og have tillagt sin Helt
ogsaa dette ædle Træk. Men det er altfor bekjendt paa
Kysten, at det Teglværk, som nu virkelig findes paa
Pirups Hvarres Grund, lige ved Foden af Bredbjerg, hid-
rører fra Hr. Kjøbmand Klitgaard i Blokhus, hvorvel
Forfatteren maaske tør paastaa, at Hr. Klitgaard oprindelig
fik Ideen fra Paul eller hans Fader, Andersen, Naar
Paul selv opgav Tanken, var det dog ikke uden Kamp, og
for en stor Del var Skolelærer Mortensen Skyld i Ud-
faldet; thi han satte sig med Hænder og Fødder imod,
at Paul skulde ,, tilbage til Stranden". Han sagde: ,,Glæd
Dig ved Dit Kikaion som Jonas Profete og frist ikke
Gud længer, men bo inde i Landet som Jonas og vær
tilfreds, hvilket han ellers ikke var." Desuden ønskede
baade Ais og hendes Forældre, skjønt af andre Grunde,
at Paul skulde sætte Bo i Saltum, og Enden blev derfor,
at han kjøbte en Gaard dersteds. Men Sømmelighedshen-
syn forbyde Forfatteren nøjagtig at angive dens Belig-
genhed: Fremmede kunde falde paa at kigge ind for at
se Ais. Derimod maa man gjerne spørge sig for; thi
det Svar, man faar paa sin Spørgen, vil rimeligvis ikke
lede Nogen paa rette Vej. Egnens Folk ville maaske end-
og, i den Tro, at den Fremmedes Spørgsmaal staa i
Forbindelse med en Tanke om at rippe op i en gammel
Sag angaaende strandet eller opdrevet Gods, ganske for-
nægte, at de have kjendt eller kjende Paul og Ais. Men
selve Pirups Hvarre kan ikke fordølges eller bortviskes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
