Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NEMESIS-BILLEDER 381
jeg Gud til at lade mig fortjene og bruge ti Daler om
Ugen, saa faar jeg ti Daler om Ugen; vænner jeg ham
til blot at lade mig tjene fem Daler om Ugen, saa faar;
jeg ikke mere end fem Daler om Ugen. Wie man Gott
gewohnt!” — Det Morsomme er, at den Gamle havde
Ret, men aldeles ikka Ret overfor den Gud, han selv
troede eller mente at tro paa, den vilkaarlige Gud Je-
hova. Thi Han lader sig ikke vænne til Noget. Men,
den Gudsmagt, som em i Nemesis, i Loven om Aarsag
og Virkning, lader sig vænne til det, min gamle Blod-
slægtning ventede sig af ham, nemlig i den Forstand,
at naar et Menneske vænner sig til en Flid, Orden og
Dygtighed, der indbringer ham ti Daler om Ugen, saa
faar han dem Uge for Uge. Men min fornøjede Gamle
lod Noget ude af Agt, noget Eget ved selve Nemesis;
Et Menneske staar nemlig ifølge Ordenen ikke ene i
Verden, med den Opgave at tjene ti Daler om Ugen.
Ikke at tale om hans Forpligtelser, saa er han inte-
grerende Del, afhængig af det Samfund, hvori de ti
Daler skulle tjenes, og han er solidarisk med, afhæn-
gig af alle Samfundets Chancer — der igjen i det Vide,
Umaalelige ere afhængige af alle nærværende og alle
foregaaende Slægter —, og en Dag viser denne Afhæn-
gighed eller Solidaritet sig synlig i, at, som det hedder i
Handelssproget, Konjunkturerne ere ugunstige (Konjunk-
turerne, hvilket ægte Nemesis-Ord: Foreningen af gode
og onde Betingelser!) Saa faar han ikke de ti Daler,
og det gik netop mit muntre, fortræffelige Paradigma
saadan: En Dag var det rent galt med Lammeskindene,
som han plejede at kjøbe og sælge, hans Gud kom ud
af Vanen med de ti Daler og kunde ikke bringes ind i
Vanen igjen. Hvad gjorde saa min prægtige Gamle? Han
havde regnet galt med Jehova, men uden at vide det
regnet rigtig med Nemesis og Solidariteten. Uden nu at
vide, at det var Solidariteten, han henvendte sig til,
gjorde han det alligevel ganske rigtig. Han begjærede
Optagelse i ,,Meyers Minde", en, Solidaritetsstiftelse, en
Fribolig for fattige Jøder. Han sagde, om end i andre
Ord: Jeg kan ikke mere; men jeg har arbejdet trolig
og honnet for mig og min Familie; jeg har opdraget
M. Goldschmidt i Folkeudgave. VII 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
