Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NEMESIS-BILLEDER 387
5.
I Romanen ,Hjemløs", der blev skrevet 1853—57, er
der en Samtale mellem de Castro, Otto og Mendoza,
under hvilken de Castro udvikler Læren om Nemesis
eller Shekhina og først fremhæver Mængdens dunkle,
mystiske Opfattelsesmaade: Man antog, at Gud var over-
alt, men dog særlig tilstede hos Jøderne; han havde
som Sky- og Ildstøtte vist dem Vej ud af Ægypten,
havde taget Bolig i Tabernaklet og senere i Templet.
Denne Gudsmagt, der boede hos dem og var ligesom en
Del af Jehova, kaldte de Shekhina. Paa Pintsefesten, kort
før det andet Tempels Fald for Titus, traadte Præsterne
ind i Templet og fornam her først en utydelig Larm,
saa et Raab som af tusinde Stemmer: ,,Lad os drage
bort herfra!” og Templets store Malmport, som tyve
Mand knap kunde bevæge, gik op af sig selv. Det var
Shekhina, som forlod den til Undergang viede Hellig-
dom. — Men, vedbliver de Castro, Profeter og Lærde
havde imidlertid opfattet Shekhina paa en aandfuldere
Maade. Den var Menighedens hellige Aand, en særegen
Midler mellem Gud og Menneskene. Det kan bedst for-
staaes ved et Exempel. Rabbi Jonathan siger, at enhver
Dommer, som dømmer retfærdig, foranlediger Shekhina
til at bo i Israel, og en uretfærdig Dommer jager den
bort. Da David havde syndet med Bathseba, veg She-
khina i sex Maaneder fra ham. Shekhina er altsaa den
høje Nemesis, dels Retfærdigheden, de gode Gjerningers
Løn, de ondes Straf, dels det Ideale, som Menneskene
frembringe i deres Sjæl og omkring sig ved virkomt
Samliv med Gud.
Otto gjør den Bemærkning, at der synes ham ikke at
være Naade i den Lære, hvorpaa de Castro udbryder:
O, er Retfærdigheden ikke Naade nok — ikke den Ret-
færdighed, som Menneskene kjende, og som bestaar i at
hugge Hovedet af Synderen, men den mageløse, høje
Retfærdighed, som gjennemtrænger al Verden, og hvor-
ved Intet gaar tabt! Den Spise, hvoraf vi næres, efterlader
sit Spor i vor Organisme, og saaledes ogsaa hver Tanke,
hvormed vi have næret Sjælen. Hver god Handling brin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
