- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Femte Bind /
412

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

412 EN FRANSK LANDSBYFEST

lieutenant des pompiers, altsaa hvad vi kalde Brand-
officer, lod sine Folk, Brandfolkene, træde i Gevær. De
vare uniformerede som Nationalgarden, men med Hjelme.
Medens de præsenterede og Trommerne hvirvlede, blev
det røde Baand bundet om Fuglekongen og Gevinsten,
Sølvskeer og Gafler, hængt i Baandet. Derpaa begyndte
Musiken at spille en underlig, gammel Dansemelodi fra
Voltaires Tid, la farandole. Man dannede Kjæde, en Kjæde
af omtrent 400 Mennesker, Officerer og Blusemænd,
Rige og Fattige, Underpræfekt og Arbejdere, og foer
dansende afsted. Efterhaanden udviklede Danseiveren sig
til en sand furia francese; idet vi kom ud af Lunden
og Kjæden lige var bleven sluttet, brast den, og et
Stykke af den, bestaaende af en hundrede Mennesker,
tørnede mod en af Træboderne og omstyrtede den. Be-
boerne eller Besidderne stode lykkeligvis udenfor, men
skreg højt, medens Musiken spillede i alt hastigere Takt
og Kjæden dansede videre som besat. I Norden, tror jeg,
vilde en saadan rasende Dans ikke let have faaet Ende,
fordi hos os kommer en saadan furia kun frem som
Udbrud af en Sjælemagt, en Lidenskab, noget Dæmo-
nisk. I Syden er det anderledes; der er Dæmonen ved
saadanne Lejligheder tilstede for Spøg; med artistisk
Sands er man sig bevidst, at man opfører et Skuespil,
og kan holde op, naar det skal være. Dansen standseda
ligesom paa det Sekund, Programmet havde fastsat, og
man begav sig rolig tilbords.

Bordene vare dækkede i Hesteskoform paa en grøn,
aflang Plads i Skoven. De omgivende Træer vare gamle
Elme, der i Afstand lignede Ege og gave Stedet noget
særeget Hyggeligt. Men det Smukkeste var Grupper af
Damer, Klynger og Rækker af Bønderpiger, der sad om-
kring Pladsen og ved vor Ankomst rejste sig og fik
Lighed med et levende Blomsterhegn.

Underpræfekten indtog selvfølgelig Ærespladsen med
den gamle Fuglekonge ved sin ene og den nye ved sin
anden Side. Næst ved den nye Fuglekonge sad Mairen;
derefter fulgte jeg, saa Mr. Elliotts, og ved hans højre
Side sad en meget gammel, men livlig Mand, der havde
tjent som Uhlanofficer under den første Napoleon. Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/5/0416.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free