- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Femte Bind /
424

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

424 FRA PARIS 1871

droge forbi og igjennem den i Triumf. Men for Forestil-
lingen var den blevet en pjudsket Fugl. Den havde været
i Ilden; thi paa dens Tag havde Kommunarderne anbragt
Kanoner, og Versailles-Hæren havde besvaret Skudene,
Alligevel var kun paa et eneste Sted et hvidt Mærke, en
Splint sprængt ud ved en Kanonkugle — intet Hæders-
mærke, men et stygt Saar, en Rift af Familietvist. Havde
Buen været levende, vilde den have grædt som en mis-
handlet Kvinde.

Udenfor strakte sig den brede, stolte Vej: Avenue de
la grande armée, som Napoleon havde kaldt den — ad
den var nu Tyskernes store Armé rykket frem. Indenfor
skraanede den skjønne Allé i næsten uoverskuelig Længde
gjennem Champs Elysées ned mod Tuilerierne. Solen
skinnede paa de frodige, foraarsgrønne Træer, Naturen
smilede i Morgenstilheden; jeg var bange for det Øjeblik,
da jeg skulde være nær nok og faa Syn paa Tuileriernes
Grushob. Hvilken Overraskelse, da jeg- endelig vovede
Blikket: Slottet stod der, langt skjønnere end før. De
hæslige, bratte, høje Tage vare borte, bortbrændte, og
Murenes fine Linier, Renaissancens Mure, stode frigjorte,
Maatte det være et Varsel! Maatte Frankrig, gjennem Ne-
derlag, gjennem Vold, gjennem Brodermord frigjort fra
det højt ragende, rugende, tyngende Imperatorvæsen, gjen-
finde sin Renaissance! Det være saa! Naturen, der svul-
mer i de herlige Træer og lyser over Vejen, forkynder
det!

Fra de høje Kastanietræer i Champs-Elysées kom jeg
ud paa Place de la Concorde. Ved første Øjekast laa den
i al sin kokette Skjønhed. Obelisken med de gyldne Hiero-
glyfer, Bronce-Lygtepælene, Statuerne, Fontainerne —
hvor Vandet rigtignok ikke sprang — de skjønne Byg-
ninger, der fjernt omgive Pladsen, Alt frembragte paany
Indtrykket af en stor, rig Nations Balsal eller Salon.
Ved nøjere Eftersyn opdagedes Kuglemærker paa Obe-
lisken, et Par Lygtepæle vare knækkede, den store Byg-
ning mod Nord, Gardemeuble, var bedækket med hvide
Pletter som en Skive, og en af de store, kvindelige
Statuer, der forestille franske Byer — Strasborg — havde
faaet et Kanonskud. Men alligevel tindrede Helheden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/5/0428.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free