Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426 FRA PARIS 1871
Øjeblikket uklar og miskjendt Idé, der skulde gjenopstaa i
Fremtiden? Vilde han ligesom André Chenier før Henret-
telsen kunne banke paa sin Pande og sige: Der var dog
Noget herinde! — eller var han blot en af de Dannede,
der fristede af selve Dannelsen og af det Begjær og den
Misundelse, som Paris vækker, havde vendt sig til de
Udannede, foregøglet dem et jordisk Paradis og brugt dem
som Middel til selv at nyde, og var hans fine, halvt sønder-
revne Dragt Symbol paa, at han kom fra Fest og Ny-
delse, der havde kostet Blod og Brand? Jeg lagde ikke
selv Mærke til, at jeg var vendt om og som trukken af
en Magnet fulgte efter — da stod pludselig, som sprun-
gen op af Jorden, en Politisergent foran mig og spærrede
Vejen. — Deres Pas, sagde han. — I en By, der er erklæ-
ret i Belejringstilstand, gaar fornuftigvis en Fremmed
ikke omkring uden sit Pas, og jeg rakte ham mit. —
Hvor bor De? — Der og der. — Naar kom De? — Iaftes.
— Behag at skrive Deres Navn her. — Han rakte mig et
Blyant og en Lommebog, sammenlignede mit Navn med
min Underskrift paa Passet og gjorde Plads. — Kan man
tale til Dem? spurgte jeg. — Hvordan mener De? — Kan
man spørge Dem om Noget? — Hvorfor ikke? — Hvem
var den Mand, Soldaterne gik med? — Med en uitaal-
modig Mine slog han med Haanden ud i Luften og for-
lod mig.
Jeg vendte om, gik forbi -Brandtomterne, op til Made-
leine-Kirken, hvor Arbejdsfolk begyndte at samle sig for at
udslette de mange hvide Pletter, Kuglemærkerne. Derfra
til Højre ad Boulevarden og saa igjen til Højre, ned ad
Rue de la Paix for at naa Vendéme-Pladsen. I gamle
Dage sang vi hjemme:
Paa Vendéme, hvor Støtten knejser,
Knæle for den store Kejser!
Den knejsede ikke længer; det var ganske rigtigt, som
der havde staaet i Bladene, at de havde taget Søjlen
bort. Kommunens Minister for de offentlige Arbejder,
Kunstneren Courbet, havde dekreteret, at den skulde
ødelægges, fordi ethvert triumferende Tegn paa, at det
ene Folk havde i Krig sejret over det andet, skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
