- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Femte Bind /
448

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

448 AVROHMCHE NATTERGAL

»Ikke stege dem, vel? Saa kan De ogsaa gaa og se
Stykket. Vil De gaa? Vil De have en Billet?"

»Oh, Hr. Nattergal!’ raabte hun og havde nær tabt
Lyset, idet hun uvilkaarlig vilde folde Hænderne.

»Naa, jeg hedder i Grunden ikke Nattergal. Jeg hedder
Pollok. Men det gjør Ingenting. Vil De sige Nattergal, saa
sig Nattergal; men egenlig er det Pollok."

Vistnok uden at mærke nogen Forskjønnelse ved For-
andringen sagde Pigen: ,,Om Forladelse! O, Hr. Pollok,
hvor De er god!"

Og hun sagde det med en saadan Inderlighed i Stem-
men og med et saadant Blik, at hvis Avrohmche havde
været en ung Mand og ikke udviklet efter det Portræt,
hans Fader engang gav af ham, kunde der nok være An-
ledning til at tro, at ogsaa hos hende Taknemlighedens
Sølv var blandet med et vægtfyldigere Metal. Avrohmche
saa ikke sig selv, men blot hende, og med de Ord: ,,Vi
tales nærmere ved derom!" skyndte han sig lykkelig
bort.

Sagen viste sig vanskeligere, men ved selve Vanskelig-
heden frydefuldere for Avrohmche end først tænkt. Der
var Meget at overlægge, mange Samtaler at føre. Emilie
kunde kun komme ud hveranden Søndag, og hun vidste
knap, hvor Theatret, endsige hvor Logen var. Det kom
derfor af sig selv, at Avrohmche tilbød at hente hende,
at vente udenfor Gadedøren, bringe hende baade til og
fra Theatret. Hendes egen Moder vilde, hvis hun havde
levet, ikke ønsket hende uskyldigere Ledsagelse — og for
Avrohmche var det et sildigt, men virkeligt Stævnemøde
med al dets Længsel og Hemmelighedsfuldhed — ogsaa han
var endelig ung og lykkelig!

Emilie havde klædt sig paa som til Bal, i nedringet
Jakonets Kjole, men med et lille Silketørklæde blufærdigt
om Halsen. Hun saa saa nydelig, næsten dameagtig ud, at
Avrohmche var ganske stolt af at føre hende ind i
Logen; men, for at hun ikke skulde falde Publikum altfor
meget i Øjnene, anbragte han hende paa anden Bænk
og stod selv bagved tredje Bænk, bøjende sig ned til
hende, forklarende, hvad der foregik, og forberedende
paa, hvad der vilde komme. Høflig eller taknemlig for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/5/0452.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free