Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450 AVROHMCHE NATTERGAL
»Alle de smaa Billeder vendte sig omkring" —
Ridderne og Damerne og de unge Forelskede huskede
pludselig hans Faders Ord og sagde til ham: ,,Hvorfor vil
Du blive pebet ud? For Din krumme Næses og Din skæve
Munds og Dine skæve Bens Skyld!" Og saadan, som de
beskreve ham, saadan saa han sig, afskrækkende og frem-
med imellem dem, jammerlig forskudt. Men den Musik,
som han havde ladet haant om, fordi den ikke var som
»Den Stumme", kom saa og betog hans Organisme, gav
ham en kunstig Ungdom, tumlede med ham, som om han
hørte til, skjønt han ikke hørte til. Hvorfor skulde han
ikke blive lykkelig? Han kunde gifte sig med Pigen —
ja, han kunde tilbyde Felberederdatteren Ægteskab! Han
vilde blive forskudt af Menigheden; men i sin Sjæl vilde
han ikke ophøre at være Jøde — og om saa var! Hvad
havde han havt Andet end klam Taage i sit Liv? Hvem
skyldte han Noget? Lade hende, der nu engang til Velsig-
nelse eller Forbandelse var det eneste Solglimt i hans
Tilværelse, blive reven bort fra ham — det syntes ham
sindsforvirrende. Han behøvede ikke at blive i Kjøben-
havn, han kunde tage ud paa Landet og leve med hende
paa et stille, skjult, billigt Sted. Han var dog i det
Mindste en solid Mand; hvad var den Vindbeutel ved Si-
den af? Han kunde blive lykkelig, han vilde! Beslutnin-
gen manglede kun Ord for at være uigjenkaldelig —
saa faldt Tæppet.
Hvor var Virkeligheden? I Logen med Pigen og den
Ømhed og Skinsyge, hun vakte, og hvor han, skjønt saa
tæt ved hende, ikke kunde finde et rigtigt Ord at sige
hende, men med Mishag hørte sin egen Stemme: ,,Er
det godt? Morer De Dem? Synes De om det?”, medens
han vilde sige: ,,Tal til Ingen! Se paa Ingen! Bliv min
Hustru!" — eller paa Scenen, som igjen aabnedes, og
hvor han igjen led af Alder og igjen blev ung og paany
tog sin Beslutning? I Sandhed, Stormen var kommen
over Avrohmche Pollok! O, alle medfølende Hjerter, I
vilde have grædt ved at se ind i ham og let ved at se
paa ham.
Fortumlet af saa uvante Sindsbevægelser førte han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
