- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Femte Bind /
470

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

470 CZAREN I PARIS OG ALBERT HALL

højere end Kejser Napoleon. Det første Syn af ham
bragte mig til at tænke paa Baron Blixen-Finecke; men
allerede ved næste Blik forsvandt Ligheden, fordi Kej-
seren ikke i Holdning, Væsen og Træk havde det ejen-
dommelig, næsten kvindelig Graciøse, der udmærkede
hin nys afdøde danske Adelsmand. Kejseren var tung
og havde i sit Væsen noget Tungsindigt, der hurtig og
uvilkaarlig meddelte sig. Men medens jeg gjorde denne
Iagttagelse, eller medens dette Indtryk kom til mit Sind,
var der et Andet, som i langt højere Grad sysselsatte
Fornemmelsen. Det var Publikums Tavshed. Aldrig har-
jeg hørt en saadan Stilhed. Ordet at høre en Stilhed kan
syntes ufornuftigt; men jeg lyttede til den, jeg optog den
i mig; dens politiske eller moralske Betydning var saa
stor, Modsætningen mellem de Hundredetusinder og deres
Lydløshed var saa sælsom, at Stilheden frembragte sam-
me Virkning paa Sansen som en mægtig Larm: en Blan-
ding af Beundring og Angst. Kejseren af Rusland var det
synlige Tegn paa Stilhedens Virkning; thi efterat han
havde gjort et Par Skridt ned imod denne uoverskuelige,
forfærdelig tavse Mængde, kom der aabenbart Forvirring
over ham, han gik i Bue istedenfor ligefrem og kom til
at staa paa Estradens østlige Rand. Kejser Napoleon
var ved at sætte sig, savnede sin Gjæst og maatte gaa
hen at hente ham og bringe ham til hans Plads.

Hvad betød nu hin Tavshed? Hvad var der i den? Det
er blevet gjentaget tidt nok siden Mirabeau, at Folkenes
Tavshed er Kongernes Læremester; men hvad Lærdom
indeholdt netop denne? Naar man dengang spurgte sig
for hos stille, iagttagende Folk, var Svaret paa rede
Haand. Det franske Publikum eller de dannede Klasser
vilde med deres fine Instinkt ikke gjøre sig solidariske
med Kejser Louis Napoleon. De indrømmede, at han var
en Kjendsgjerning, en Magt, noget Betydeligt, ja Skjæbne-
svangert; men de indrømmede ikke, at han var den lov-
lige Bærer åf Nationens Fane, og de vilde ikke, ved
begejstret at acceptere det Skuespil, han bød dem, og ved
at lade ham tilflyde personlig Hyldest, sammenblande
ham med Fanen. Der kunde indvendes: Men disse for-
muende eller rige, mere eller mindre dannede Klasser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/5/0474.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free