Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114 LIVS-ERINDRINGER OG RESULTATER
støde paa, var Svar paa det Spørgsmaal: Hvad er Liv?
Hvad er Poesi? Hvad er Filosofi? Havde jeg været mig
dette Ønske tydelig bevidst og bestemt kunnet formulere
Spørgsmaalet, vilde jeg vel ogsaa paa en eller anden
Maade have faaet Svar. Men det var en blot dunkel
Trang. To Professorer var der, som bragte Liv. Brønd-
sted læste over græske Oldsager og navnlig over sin
Rejse i Grækenland og de Udgravninger, han havde ledet
eller deltaget i. Der var ikke heri Noget, som egenlig
kunde lokke til Efterfølgelse; men hans Personlighed vakte
den stærkeste Interesse; Kjærlighed til Videnskaben lyste
ud af ham og kastede Glans over den; jeg har ikke
truffet nogen Professor, der saadan for mig svarede til
Ørnen over Universitetsdøren og Indskriften: Cælestem
adspicit lucem-). I ,,Hjemløs" har jeg forsøgt at sætte mit
lille Monument over ham som ogsaa over Poul Møller,
der, skjøndt sygelig og uden ret Energi i Timerne, dog
i Aasyn og Stemme endnu havde noget ubeskrivelig Til-
trækkende, noget Dybt og glimtvis tillige Lunefuldt. Jeg
vidste ikke stort Andet om ham end, at det var ham,
der havde gjort Rejsen til Kina og paa Sydhavet skrevet
»Glæde over Danmark", og jeg kunde ikke forstaa, hvor-
for han læste om Anthropologi o. desl.; jeg ventede be-
standig, at han skulde tale, som han saa ud til, og som
han havde digtet.
Fra gammel Tid, saagodtsom før min Fødsel, var det
jo afgjort, at jeg skulde studere Medicin, blive Professor,
den vidunderligste Læge ligesom Rabbi Meir ben Maimon,
ogsaa kaldet Maimonides; men Glansen var nu gaaet af
Haabet, og jeg skulde ganske jevnt se at blive Kandidat.
Jeg følte ikke ringeste Kaldelse, undtagen for en ung
Piges Skyld. Vi talte i al Hemmelighed om at gifte os,
og det skulde ske, naar jeg fik Examen. Men hun mo-
rede sig tillige med at gjøre mig skinsyg, og saa gjennem-
gik jeg de tragikomiske Lidelser, der høre den Syg-
dom til.
Samtidig besøgte jeg hyppig min gamle Ven fra Bleg-
damsvejen, Huslæreren Thomsen, og om ham vil være
Adskilligt at erindre, der skyder sig som Afbrydelse ind
i min egen Fortælling. Han var nu vendt for saa vidt
1) Den skuer det himmelske Lys.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>