Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LIVS-ERINDRINGER OG RESULTATER 123
i Slutningen af forrige Aarhundrede og især siden den
ulykkelige Krig og ulykkelige Fred var kommet til at
hvile paa Alt, under Folkeaandens Svækkelse og Rege-
ringens Mistænksomhed, havde man endog glemt, at de
bestandig skærpede Presselove dog endnu tilstedte en
Slags Frihed. Man havde vænnet sig til den Magelighed
at leve under fuldstændig Censur. For de priviligerede
Blade — der havde Tilladelse til at meddele udenlandske
Efterretninger og bleve forsendte med Brevposterne —
var Censuren anordnet; men de Blade, der ikke nøde
nogen Begunstigelse og kun turde beskjæftige sig med
indenlandske Sager, lode sig ligeledes censurere: En Kor-
rektur blev sendt ,,Politimesterens Medhjælp"; misbil-
ligede han en Artikel, tog man den ud og satte en uskyl-
digere i dens Sted. Det var Ussings Opdagelse, at man
kunde sende et upriviligeret Blad fuldtrykt til Medhjæl-
pen; vilde han ikke lade en eller anden Artikel passere,
kunde han lægge Bladet under Beslag og indsende det til
Kancelliet, som da enten havde at hæve Beslaget eller
anordne kriminel Tiltale imod Redaktøren. Der blev her-
ved vundet det forholdsvis Betydelige, at Skribenten følte
sig under streng Lov og Ret istedenfor under Vilkaarlig-
hed, og at Despotismen ikke kunde have sin Yndlings-
fornøjelse: handle i Stilhed. Det var navnlig Giødwad,
der med ,,Kjøbenhavnsposten” satte dette i Praxis, og af
den Fornemmelse, hvormed Publikum hørte Lyden af Be-
slag, voxede efterhaanden Fordringen om Frihed. Publi-
kum var modtageligt, undredes og glædede sig over hver
Smule skarpt Ord, der slap igjennem, f. Ex. da Vinhand-
ler Waage Petersen ved Kongens Naade fik en Titel og
Tilladelse til at kalde sig Waagepetersen, og ,,Kjøben-
havnsposten" (3: Giødwad, Lehmann m. Fl.) til sin Med-
delelse herom føjede: ,,!] Gammelrom var det Skik" o.s. v.
Dette syntes meget dristig sagt. At Kampen ogsaa angik,
alvorligere Ting, behøver jeg ikke at fortælle.
Eftersom jeg ligervis som en Struds havde stukket
Hovedet ind i Præstø Amt og bildte mig ind, at Ingen
saa mig i Kjøbenhavn, var jeg ikke meget fristet til
at ville løfte mig op fra Amtets Smaapolitik til Kjøben-
havns Storpolitik. Jeg var naturligvis ,, liberal"; og det
(5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
