Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 LIVS-ERINDRINGER OG RESULTATER
ken den national-liberale Regering eller Folkets Flertal, i
1861, vilde med, da jeg mente, at nu var det gunstige,
maaske det eneste gunstige, Øjeblik givet os til at optage
Kampen med Preussen paa national-liberalt Grundlag. Da
traf det sig saa, at man samtidig i London indbød mig
med Gjæstfrihed og Kjærlighed, for at jeg skulde, ikke
opgive det Danske, men tillige være engelsk Forfatter, og
jeg fulgte Indbydelsen, var stærkt beskjæftiget med det
Engelske, betragtede mig selv som halvt landflygtig —
noget usikker om, hvorvidt det var rent menneskelig
eller som Jøde, at jeg havde paadraget mig det —, da i
1862 under den store Udstilling de danske Arbejdere kom
over og havde en Fest i Glaspaladset i Sydenham, hvor
jeg var med. Efter Maaltidet løftede man den store, danske
Fane og førte den under Sang ud i Haven. Da man plan-
tede Fanen ved en lille Høj, kom en Mand, hvem jeg en-
gang havde rejst med fra Kjøbenhavn til Hamborg og havt
Lejlighed til at gjøre en ubetydelig Tjeneste, hen til mig
og sagde, at nu burde jeg holde en Tale til Dannebrog, og
da jeg saa tog Hatten af for Fanen og sagde nogle hyl!-
dende, maaske hjertelige Ord, da foregik der ogsaa, Dan-
mark ’uafvidende, en Forsoning mellem Danmark og mig,
og jeg vilde hjem.
En saadan Begivenhed fortjener hverken det store Navn
Førelse — stort, altfor stort, hvis Personligheden gjør
sig til deraf som af en særlig Gunst — eller det lille,
meningsløse Navn Tilfælde, men er formentlig bedre be-
tegnet ved at sige, at den kommer gjennem de Traade, som
jeg kalder Nemesistraade, og faar sin Betydning af den
Brug, som man formedelst andre slige Traade kan gjøre
deraf. Der kom ogsaa Mere til for at bevirke det Paaføl-
gende; thi formedelst Noget, som var i Sindet og udenfor,
timedes der mig en stor Lykke, en stor Lysglans, hvortil
hørte en tilsvarende Gjæld, og jeg gik ind i Glansen og
Gjælden. Alt det Nævnte eller Antydede tilsammen førte
til, at samtlige Poesiens Muligheder vaagnede i mig; ideal
Løftelse og Bekymring, glade og tunge Forestillinger om
Verdens skjønne Orden og Strenghed, stort Haab og stærk
Selvdom stege frem og fik tilnærmelsesvis Form, maaske
mest kjendelig i ,,Arvingen" og ,,Bjergtagen". Til samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
