- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Sjette Bind /
213

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LIVS-ERINDRINGER OG RESULTATER 213

især én Strofe, jeg i nedslagne Øjeblikke kunde gjentage
for mig selv som en særegen, oplivende, trøstende Musik.
Det var:

Lieux, ou le cæur met ses mystéres,
Eglises, ou priaient nos méres,
Murs, ou combattaient nos aijeux!!)

Engang, da jeg igjen tog min Tilflugt dertil, slog det plud-
selig om og vendte mig Ryggen. Det stillede sig bestemt
saadan, at jeg jo aldeles ikke, fælles med Digteren og
hans Læsere, havde Steder, hvor Hjertet henlagde sine
Mysterier, ingen Kirke, hvor nogen Moder af min Slægt
havde bedet, ingen Fæstningsmur eller dens Ruin, hvor
nogen af mine Forfædre havde staaet kæmpende ved
Siden af eller sympathisk med hine. Og idet denne Poesi
blev tilhyllet for mig, gjort usand for mit Vedkommende,
forsvandt paa samme Maade de islandske Sagaer og en
Mængde anden Poesi, Sange, hvori jeg hidtil ureflek-
terende havde havt Del, endog ,,Munken gaar i Enge".
Som en stor sommerlig Skov, der pludselig tabte alle sine
Blade og stod haard og tør og Vinter-nøgen, stillede
Verdens poetiske Tilværelse sig for mig. Der var ingen
Mulighed nu, som da jeg skrev ,,En Jøde"”, til at træde
op med lidenskabelig Klage og Fordring. Det stillede sig
bestemt saadan, at der var en høj, kold Mur og intet
Andet. Det kan kaldes en Sygelighed; vel, saa har jeg
tilnærmelsesvis skildret Sygdommen og skildrer nu Ku-
ren, forsaavidt den ikke var i selve Lidelsen.

Det var igjen i London, i den føromtalte Slægtnings
Hus. Jeg var der i Besøg den jødiske Nytaarsdag, da
han kom hjem fra Synagogen og medbragte en. Mand til
at blæse Shofar for hans Hustru, der ikke var vel.

Dette fordrer en hel Forklaring, og jeg maa da be-
gynde med Henvisning til den Hornets Blæsning, som
jeg i min Barndom i min Onkels Hus ikke selv havde
faaet at høre, men paa den særegne, dunkle Maade hørt
omtale. Da Hornet, Shofar, nu blev bragt i Huset, var

1) Steder, hvor Hjertet gemmer sine Mysterier, Kirker, hvor vore
Mødre bad, Mure, hvor vore Forfædre kæmpede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:03:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/6/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free