Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORTÆLLING OM TO BØRN 315
at sige gjort fornemmelig ved Afbrydelser fra Skole-
stuen, ved et pludseligt Skrig, ved de bortfarende Dren-
ges Larm, der sagtnede og forsvandt og gav Stilheden
tilbage til sig selv. Og saa Borris, naar han efter Dagens
Gjerning med Velbehag, ja med en Slags Andagt satte sig
til sin ”Yndlingsbeskjæftigelse og enten for at holde Marie
artig eller til Løn for hendes Artighed lod hende faa
Blyant for ’at tegne en Blomst, medens Karen sad hus-
moderlig som en aldrende Kone og strikkede og vog-
tede paa det Hele. Fik Borris saa en Afbildning færdig,
hvormed han var rigtig tilfreds, da fejlede det ikke, at
han i første Øjeblik gav Tilfredsstillelsen og Glæden Luft,
endog med nogen, Selvros, der i Reglen endte med: ,,Her
i Byen forstaar man sig nu ikke paa det." — Ved en
saadan Ytring var der Noget ligesom et Pust, der blæste
hele Byen bort; men det kom tillige saa sagtmodig, at
Byen strax igjen laa med usvækket Magt om og over
dem, i Kraft af Tingenes Orden og Ret. En Fremmed
vilde ved at komme ind i Huset havt en Fornemmelse
som af at være naaet til et Sted, hvor Verden stod stille
og helst ikke maatte røre sig, og dette var nok selve
Borris’s Mening eller idetmindste hans Ønske. Men den
rører sig, om endog langsomt som Uhrets Viser ellen
som Frøets Spiren; det bliver Altsammen fuldbragt: Ti-
men slaar, Blomsten kommer frem, Sandet er udløbet,
og det er jo kun ’Maaden, hvorpaa det sker, der udgjøn
selve Livet og dets Krønike.
Tre, fire Aar gik hen, da mærkede Borris, at der
kunde foregaa nogen Forandring ogsaa i hans Hus: Hans
ældste Datter forlovede sig. Han kunde ikke rigtig for-
staa, hvorledes Kjærlighed og Forlovelse kunde naa til
en saa stille og ensom Pige; men paa den anden Side var
det dog saa naturligt. Karens Udkaarne var en Land-
mand, der efter sin Egns Skik tillige drev lidt Udførsel
og Søfart, og da han ikke kunde undvære en Kone i
sin Husholdning, stod Brylluppet snart. Saa maatte Borris
holde Pige, og Marie maatte hjælpe til, og saa blev der
kun liden Tid for hende til at hjælpe Faderen med Teg-
ning og Maling. Hjemmet var helt forandret; altid blev
Karen savnet, ikke fordi hun selv havde bidraget synder-
21%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
