Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAMLE NORSKE KIRKER
sig- narre og- vilde gripe den, men imidlertid smatt Petter ut av Døren,
og nu kunde Styggemanden ikke røre ham.
Stor var efter Traditionen Petter Dass’ Magt over „Gammel-Erik",
som han endog skal ha tvunget til at hjælpe sig med Fisket, naar det
knep. Engang hadde han faat en Fremmedkar i Arbeide. Julaften var
alle Folkene inde paa Kontoret og fik Opgjør. Den fremmede kom
ogsaa ind, men ingen saa ham komme ut igjen. Da Piken senere
gjorde rent derinde, opdaget hun en Kridtring midt paa Gulvet, og
saa forstod man, hvad Slags Fyr den Fremmede var, og hvor han
hadde tat Veien. Bekjendt er ogsaa Sagnet om Hr. Petters Reise til
Kjøbenhavn. Engang, fortælles der, hadde Kongen lat skrive til ham,
at han ønsket at høre ham præke Juledag i Kjøbenhavn. Brevet naadde
ikke til Alstahaug før Julaften. Og det var jo lovlig sent. Men Petter
Dass var ikke den Mand, som stod fast. Om Kvelden laaste han sig
inde paa sit Værelse. Frem tok han Svarteboken og læste og manet
saa den Onde kom farende i en Regn av Gnister og spurte, hvad det
gjaldt. „Du skal i Presteskyss til Kjøbenhavn og det paa flyende
Flekken!" sa Presten. Den Onde spurte da, hvad han skulde faa for
Skyssen. „Du skal faa alle Sjælene, som sover i Kirken imorgen",
lød Svaret. Den Løn var Svartemanden fornøiet med, og avsted bar
det saa fort, at Presten straks efter befandt sig i Kjøbenhavn. Til
Høimesse præket han for Kongen og Dronningen og holdt en saa
kraftig Tale, at ikke en eneste Tilhører var uopmerksom eller faldt i
Søvn, saa Fanden, som ventet utenfor, blev snydt for Skysslønnen.
Og det fandt den Onde var det værste Fantestykke, han endnu hadde
været ute for. Forøvrig skal Petter Dass ha følt sig saa overlegen
likeoverfor Gammel-Erik, at han blot i alvorligere Tilfælder tok nogen
Notis av ham, mens han i Regelen overlot til sin Kapellan Steen
Sirthmand at greie ham, og han skal ha forstaat at gjøre det saa
eftertrykkelig, at saalænge han var der, var det trange Tider for
Gammel-Erik.
Petter Dass’ Lærdom og overlegne Dygtighet kastet en enestaaende
Glans over hans Navn, men ved sit store og varme Hjerte vandt
han ogsaa alle Nordlændingers Kjærlighet. Blandt andet utdelte han
i Nødsaarene fra 1696—98 hundrevis av Tønder Korn til de Fattige,
saa han var avholdt som ingen anden.
Skjønt Dass var av en ualmindelig sund og kraftig Natur, blev han
meget tidlig gammel. Dertil bidrog især et slemt Benbrud, han i 1696
eller 1697 paadrog sig. I de sidste Aar gik det stadig nedad med
hans Helbred, og i 1707 døde han blot 60 aar gammel.
Petter Dass blev stedt til Hvile i Gravkjælderen under Sakristiet,
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
