Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EIDSVOLL KIRKE OG PRESTEGAARD
mand hadde bodd. Det var mørkt og skummelt, og man paastod, at
det spøkte der. Det skyldtes nok hovedsagelig Værelsets høist
originale Indredning. Man kunde tro sig henflyttet til en Eneboers Hule
eller en Heksemesters Laboratorium. Alt var nemlig præget av Henrik
Wergelands Naturel og fantastiske Kunstsans. Foran hans
Arbeidsbord stod en Barkstol. En Tiurfjær tjente til Pen. I en Krok stod
et Kranium i Ly av en Busk. Utenfor Vinduet hang en Vindharpe.
Paa Bordet stod altid et gammelt Drikkehorn med vilde Vækster og
Blomster. Av Dyr var der et helt Menageri. Løse, flagrende Fugler,
Fisker og Ormer paa Glas. Hans Hund „Bella" laa paa en Pute, men
hans Yndling, den gamle Kanin, hinket enøiet, trebenet og violblaa
omkring paa Gulvet, hvor der var strødd Mos og Sten. Midt paa den
ene Vægg hang et Eksemplar av Grundloven, bevoktet av to
Jette-skikkelser i Døledragt og med Biler og Økser. Og paa den anden
Vægg hadde han malt en stor dansende Neger. Billedet skulde være
en Illustration til den gamle Tradition, som lar de Sorte tro, at de
kommer tilbake til sit Fædreland, naar de syngende og dansende
styrter sig i Flammerne. Naar Bønderne kom ind i dette Værelse,
korset de sig ved Synet av den dansende Neger, som de antok for
den Skinbarlige selv.
Tungt og knugende trist faldt efter Fru Colletts Beskrivelse i
Regelen Livet paa den gamle Prestegaard. Alene i Feriene, og naar
Henrik Wergeland var hjemme, vaagnet den til Liv. Men da var den
heller ikke til at kjende igjen. For der var ikke Ende paa alle de
fornøielige Indfald, Henrik hadde. „I hans Nærhet", skriver hun,
„sprudlet der evige Fontæner av Latter, Liv og Lystighet. Jeg ser
ham endnu, naar han kom i tre Sæt ned Trappen, for sagte fløitende
og i Dansetakt gjennem Stuen med den evig blomstrende Nellik i
Knaphullet".
Men især var Jule- og Sommerferiene glade Tider. Da mottok
Familien Besøk av muntre Fættere og Kusiner. Særlig mindes Fru
Collett Julen 1838, som hun skildrer saaledes: „I denne Tid uttømte
vi alt, hvad en Jul paa Landet eier av de forskjelligste amusements.
Vi danset, kjørte i Maaneskin og med Fakler, spilte en Komedie av
Holberg, aket Kjelkebakke paa Smalslæde paa speilblank Vei uten at
brække Halsen og blot skrubbet to Næser, der til al Lykke tilhørte
Herrene, — reiste Julebukke i de forskjelligste Dragter". Med andre
Ord en egte gammeldags Juleturing.
Ogsaa adskillige fornøielige Episoder fortælles fra Livet paa
Preste-gaarden. Blandt andre et Par Gjetebuk-historier. Den ene tildrog sig
i Provst Wergelands Tid. Som nævnt var han en meget alvorlig Hus-
37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
