Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HEDALS KIRKE I VALDRES
Lang-s Skibets tre Vægger løp tidligere som vanlig i Stavkirkene
den faste Bænk, støttet av Pilastre og Rundbuer og blot avbrutt av
Døraapningen.
Hedals Kirke eier flere sjeldne og værdifulde Antikviteter. Først
og fremst det interessante og smukke Relikvieskrin av forgyldt
Messing. Det er dannet som en Kirke, paa hvis utskaarne Takarm der
kneiser et Kors, og fra hvis Gavlspidser kunstige Drager eller
Hestehoder raker frem. Paa Langsidernes Vægger er der vel utførte
Fremstillinger av Lidelseshistorien og av Erkebiskop Thomas Beckets
Martyrdød foran Høialteret og i hver Gavl to store Menneskefigurer,
hvorover en Ædelsten, som nu er borte, har været indfattet. Ved de
store Høitider i den katolske Tid blev Relikvieskrinene, som ellers
hadde sin Plads paa Alteret, baaret i høitidelig Procession rundt i
Kirken. Det samme pleiet at ske i Tilfælde av truende Farer som
Ildebrand, smitsom Sygdom o. 1. Til Skrinet hører en Relikviebaare,
et U n i c u m, som fremdeles er i Kirkens Eie. Den er av Træ.
Formen viser, at den ikke blev baaret i Hænderne, men paa Skuldrene.
Saavel av Skrinet sem av Baaren er der tat Kopier til Oldsamlingen
i Kristiania.
En anden Raritet, Kirken rummer, er et Osculatorium, en
Kysse-plate. Det er en utskaaret Træplate med indridsede Runer langs
Kanten og med et Hul i til at gjemme Relikvier i. Ved Altergangen
under Fremsigelsen av Fredshymnen pax vobiscum blev Piaten av
Presten rakt Menigheten for at kysses. Forøvrig nøiet man sig ikke
med at kysse Piaten alene. Et Hyrdebrev fra Midten av det 14.
Aarhundrede indskjærper saaledes Menighetens Lemmer at kysse
hverandre under Messen, naar Fredsbudskapet lød. Mænd skulde kysse
Mænd og Kvinder Kvinder.
Endvidere har Kirken en middelalderlig Klæberstensdøpefont med
et Messing- og et Tinfat og et rikt ornamentert Laakk eller Hætte
av umalt Furutræ samt i Koret over Kordøren en liten Horaklokke,
hvormed der i den katolske Tid blev ringet under Gudstjenesten.
Den skal ogsaa være blit benyttet, naar nogen hadde forvildet sig i
Skogen.
Ved Kirkens Nordøstside staar en Klokkestøpul, som skriver
sig-fra Slutningen av det 17. Aarhundrede og er av meget svært Tømmer.
Av Kirkens fire Klokker, hvorav to hænger i Støpulen og to i
Taarnet, bærer den største en latinsk Indskrift, som i Oversættelse
lyter: „Nicolaus Engeismand gjorde mig". Efter Bokstavenes Form
antar man, at den er fra Slutningen av det fjortende Aarhundrede.
57
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
