Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAMLE NORSKE KIRKER
Om Kirkens Utseende haves flere gamle Beskrivelser. Biskop Jens
Nilssøn, som i 1595 omtaler den, skriver, at den er meget underlig
bygget med 3 smaa Taarner, „og er hun smukt flid indeni udi Stolene,
der er og en smuk Prædikestol og andet saadant".
Og ’ved en Besigtigelse i 1668 omtales den som „en underlig
Trækirke med 3 Taarne og mange Skruv (Gavler) med Omgange . . . .
Og som samme Kirke er med mange Skruv og Taarne, er
uforbi-gjengelig fornøden, at hun aarlig av sin Indkomst vorder repareret
og vedligeholdt anseende des merkelige Bygning".
Oprindelig var Kirken uten Loft, saa Hvælvingen gik like op i
Takstolen, heller ikke hadde den Vinduer. Den Skillevæg, som fra
først av fandtes mellem Kor og Skib, blev fjernet, og et Pulpitur blev
indlagt i Kirken. Rike, kunstneriske Utskjæringer pryder Kirken og
særlig dens Svalgang. Den nordlige Del av denne er lukket, den
syd- og vestlige Del, som er av noget nyere Datum, er aapne.
Portalene har smukke Slangeornamenter, og om Dørenes smale Søiler
slynger sig uttungede Blader. Over Søilene sees kjæmpende
Menneske* og Dyreskikkelser. Hist og her findes Rosetter med
Slange-hoder, som biter i Knop eller Frugt. Samtlige Ornamenter gir et
godt Uttryk for Træskjærerkunstens høie Standpunkt i hine Dager.
Rikt og smukt var ogsaa Kirkens indre Utstyr. Det skyldte den
særlig sin ældgamle Altertavle, som antas at skrive sig fra Kirkens
Opførelsestid, og som i 1667 blev uttat og nu befinder sig i Gols
Stavkirke paa Bygdø Folkemuseum. Den er av Træ, indrammet av
Utskjæringer. Det malte Billede er delt i 5 Felter med Kristus i en
mandelformet Ramme i Midten og 3 Apostler i hver av de øvrige
Felter. De fire Evangelisters Dyrsymboler omgir Midtfeltet. Man antar
med Sikkerhet, at Altertavlen er norsk Arbeide. Endvidere rummet
Kirken to prægtige Brugdestoler (høiryggede Stoler), hvorav den ene
endnu befinder sig i Koret. Paa den fremstilles Gunnar og Sigurd
Fafnesbane ridende med Ringen til Brynhild. Den anden, som viser
Gunnar i Ormegaarden, er likesom Altertavlen havnet i Bygdømuseet.
I Koret var der tidligere malte Inskriptioner fra det 13de eller 14de
Aarhundrede. De opdagedes i 1805 av Arendt, som læste dem
saaledes: Agnes — Sunniva — Margaretha — Majestas dei — Michael
— Johannes — Rex — Olavus — Halvardus. Og i 1824 blev ved
en Reparation fundet i Trælaasen paa en av Dørene en
Konfessions-og Absolutionsformular. Likeledes er der et gammelt Malmrøkelsekar
og en utskaaret „Bispestol".
I den første Halvdel av det 19de Aarhundrede saa det meget
mørkt ut for det ærværdige Gudshus. Det var da saa forfaldent og
62
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
