Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOF KIRKE, ØSTRE TOTEN
ken Vindu eller Dør var aapen. • Pludselig stod i et blaalig Skjær
midt i Værelset en uhyggelig Skikkelse. Ansigtets Uttryk røbet den
dypeste Sjælenød, og Hænderne blev rakt bønfaldende ut mot
Presten. Derpaa pekte Skikkelsen hen mot Salsdøren og gik langsomt
ut av Værelset. Presten fulgte efter med et Talglys i Haanden. Ind
i Salen bar det. Der stanset Gjenfærdet foran det murede Ildsted,
faldt paa Knæ og syntes hensunket i en brændende Bøn. Med høi
Røst sa nu Presten: „Jesus Kristus, bønhør den fredløse Sjæl, Amen!"
hvorpaa Skikkelsen forsvandt.
Da Sognepresten næste Dag efter Gudstjenesten gik ut av
Kirken gjenkjendte han til sin Bestyrtelse i et av de ophængte
Preste-billeder Gjenfærdet fra det natlige Syn.
Dagen efter lot han Muren ved Ildstedet undersøke, og fandt man
da i en Nische Skelettet av en Kvinde, som efter Beretningen blev
synet av Lensmand og Doktor og derefter begravet.
Senere skal Gjenfærdet ikke ha vist sig, saa den brødebetyngede
Mand formentlig har faat Fred i sin Grav.
En anden Gjenfærdshistorie er fortalt av Forfatterinden Marie
Wexelsen, som en Julaften for mange Aar siden kom i Besøk til østre
Totens Prestegaard. Om Kvelden, inden hun la sig, sat hun og læste
i sit Soveværelse, da hun pludselig saa en Prest i Ornat staa like
foran sig med et bedende Blik og pekende i Retning av
Kakkelovnen. Dermed forsvandt han likesaa hurtig.
Da Frøken Wexelsen vel var kommet tilsengs og hadde slukket
Lyset, saa hun atter den samme Skikkelse med Blikket bedende vendt
mot Kakkelovnen. Selvfølgelig gjorde Synet sterkt Indtryk paa hende,
men hun faldt dog omsider isøvn.
Juledags Morgen, da hun skulde gaa ned, stod Skikkelsen for tredie
Gang foran hende og pekte nu mot Brandmuren. Hun blev da for
Alvor rædd og skyndte sig nedenunder, hvor hun møtte Presten,
hvem hun fortalte sin Oplevelse.
Efter Gudstjenesten viste Presten hende alle Prestebilledene og
bad hende undersøke, om nogen av dem lignet Gjenfærdet. Efter
nøie at ha betragtet dem, pekte hun paa ett. Det var Billedet av en
Prest, om hvem et uhyggelig Sagn vilde vite, at han hadde dræpt et
Barn, han hadde med sin Tjenestepike.
Da Presten nogen Dager efter lot slaa Hull i Brandmuren i
Spø-kelseværelset, blev der fundet et Barneskelet, som blev begravet i
Stilhet. Senere skal det aldrig ha spøkt i Prestegaarden. Saa lød
hendes Beretning, som er meddelt av Konservator Albert J. Lange.
71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
